Dag 247 - knald på og legeaftaler

Dag 248 – bryllupsdag og Kristine syg

img_5439 img_5443

Vi kunne tage det helt roligt her til morgen, da Thomas jo blev hjemme for at ordne færdig i garagen, inden han kørte på arbejde.
Josefine sov længe, og Leander kan ikke helt finde ud af om han skal sove til formiddag eller ej, så vi trak den, indtil der ikke var mere at gøre.
Det endte med at jeg pakkede børnene i bilen, og kørte afsted til Frederikssund med en girafsliber vi har haft lånt, pinligt længe.
Leander faldt i søvn, og pigerne artede sig. På turen hjem slog vi et smut ind forbi Anders og Rita, der holder sommerferie. Leander fik en kartoffel, der blev indtaget med lynfart og stort velbehag.
Der var leg i haven, med masser af tricks og Anders som stærk mand.
Derfra kørte vi imod Greve, det var frokost og sove til middag tid.
Vi aftalte med tante at vi skulle spise sammen, så de ville komme når de lige havde spist frokost.
Hjemme blev vi alle spist af, Leander puttet, og tøserne og jeg smed os på sofaen med en film.
Kristine klager over hun er skidt, jeg mistænker det er fordi hun er kommet sent i seng.
Vi endte med at aftale med Tante vi ville give lyd når Leander var oppe igen, i stedet for.
Da han vågnede, klagede Kristine fortsat, så det endte med at Josefine blev kørt ril Solrød for at lege, hun skal jo ikke straffes for at Kristine har det skidt.
Hjemme tog igen, tog jeg alligevel Kristines temperatur, 39,1 i feber, ups – et styk sygt barn, og er styk mor med dårlig samvittighed.
Kristine fik lov til at slappe af på sofaen, og Leander og jeg fjollede rundt, Josefine blev afleveret af tante (der havde glemt nussekluden), og Thomas kom hjem kort tid efter.
Med ham hjemme blev det spist aftensmad, lægevagten blev konsulteret, og Thomas og Kristine kørte afsted. Imens havde jeg se to “små” i bad, inden de blev puttet.
Da Kristine og Thomas var hjemme igen, var feberen steget til 39,8 og jeg havde da bare endnu dårligere samvittighed.
Kristine blev puttet, og Thomas og jeg gik vanen tro omkuld på sofaen.
Tænk det er vores bryllupsdag, og den går med sygt barn og kaos.
Fik en smuk buket fra Mormor og morfar, så kan man glædes over den. Bliver så glad når der er andre der tænker på os.
Tak Thomas for 7 fantastiske år, vi aftalte sidste år at tempoet skulle sættes ned, det skete ikke.
Aftalen i år må være, at vi bliver bedre til at rumme ensomheden, og nyder den ro vi i familien kan skabe sammen.
Det må også gerne blive et mere stabilt år, uden alt for meget dramatik.
Jeg har lært at vores ægteskab kan klare alle udfordringer, når vi ser på de første 7 år, så er vi kommet igennem følgende;
Thomas der pendlede imellem Lolland og Valby, samtidig med jeg pendlede imellem Odense og Valby, ret gravid faktisk.
Kristines fødsel og derned usikkerhed om fremtiden, og følelserne af at blive kastet ud i enhver forældres mareridt, nemlig tanken om at miste sit barn. Samtidig skiftede Thomas Job..
Køb og istandsættelse af rækkehus
Jeg gennemførte HD 2 del.
Fødslen af Josefine, der bestemt også bød på frygt for at miste hende, om end mindre dramatisk end Kristines ankomst.
Thomas jobskifte igen,
Køb af Pileås, istandsættelse af dette (eller mangel på samme).
Mit jobskifte
En abort.
Thomas partnerskab i virksomheden
Fødslen af Leander, næsten uden dramatik
Og nu hans sygdom.
Det overskygger det næsten, men set i bakspejlet har vi allerede nu overvundet store udfordringer, så det klare vi helt sikkert også i fremtiden:
Med dig Thomas kan jeg klare hele verden.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 247 - knald på og legeaftaler