Dag 294 – oldemor og Kristine syg

Søndag 27/8

Kristine vågnede med hovedpine, så lægen blev kontaktet da den ikke kunne tages med Panodil.
Så planerne for dagen blev ændret lidt, der betød at jeg tog de to små med til Lolland hvor vi har aftalt at vi skal spise morgenmad med min farmor, og Thomas og Kristine blev hjemme.
Vi fin pakket sammen, da vi skal mødes med Mostrene dernede.
Vi fulgtes med Thomas og Kristine ud af døren, da lægen skal besøges i Køge.
Vi blev mødt af massivt regnvejr, så meget at jeg havde svært ved at se stregerne på vejen.
Det betød så at transporttiden blev forlænget, så vi kom for sent til Holeby og farmor.
Vi satte os til et veldækket bord, og nød godt af snak og spise. Farmor er faldet, så hun har rigtig mange smerter. Det er så synd for hende.
Overraskende kom min kusine med sin lille datter på blot 2 uger, så vi fik også liv til babykig.
Dejligt med masser af baby-nus, og en stolt Josefine der fik lov til at holde. Leander var også begejstret, og tronede stolt imens Christina ammede. Han håber vist på en ny legekammerat der.
Det er skægt at se hvordan han reagere på de små, han er i hvertfald meget begejstret, øv jeg ikke fik er billede af det.
Da farmor var træt, pakkede vi sammen og kørte til Greve igen.
Leander sov inden vi var forbi byskiltet, så vi fortsatte hjem over i stedet for at lægge vejen forbi Moster Mie.
Hjemme fik vi frokost, jeg snotter også til, så jeg lagde mig i 20 min, forhåbentlig kunne det løsne lidt.
Vi er alle søndagsdvaske, men da Thomas tog teten for at hente flere fliser, sammen med Josefine. Pakkede jeg Leander i løbejoggeren, tog løbeskoene på og Kristine kom med på sin cykel.
Vi fin tilbagelagt 5 km, men da vi kom hjem opdagede vi at Leander havde tabt sin kanin. Så Leander og jeg cyklede ruten baglæns, og fandt den heldigvis. Så det blev også lige 4 km på cykel.
Hjemme fjollede jeg lidt med ungerne, inden der blev spist aftensmad, imens vi forsøgte at se badminton finale, det er ikke helt nemt, med især to små krudtugler.
Da kampen var færdig, blev børnene puttet, og Thomas og jeg gik omkuld på sofaen. Det betød så at vi må klare madpakker og medicin fra morgenstunden, men så længe vi er bevidste om det, er det faktisk ok.