Dag 254 - fødselsdag og indlæggelse

Dag 255 – blod og udskrivelse

img_5564

Mandag 17/7

Leander og Josefine var relativt tidligt oppe, Josefine dog med en kommentar om at hun gerne ville sove mere, men det er jo ikke nemt når ens lillebror gerne vil hoppe ovenpå hende.
Vi spiste morgenmad, der blev taget blodprøver, også skulle vi bare vente på blod og stuegang.
Men aftalen om at blodet skulle gives tidligt blev en gammel løgn, så klokken blev alligevel 10, det var altså ikke planen.
Farmor og Farfar er kommet for at hjælpe, da vi jo ikke lige vidste hvordan og hvorledes med børnene, så Thomas er gået igang med projekter udenfor.
Blodet skal gives over 2 timer, så da det endelig var løbet ind, havde jeg to der var mildest talt utålmodige, og ikke mindst små irritable. Det lykkedes os at få pakket sammen, og komme hjemad.
Farmor havde sørget for frokost til vi var hjemme, Leander blev forsøgt lastbil barnevognen for at sove videre, det lykkedes på ingen måde.
Vi spiste samlet, Leander blev ammet, tøserne legede, og farmor puttede Leander i barnevognen.
Jeg benyttede mig af lejligheden, så jeg gik i seng, og sov til middag. Det var mere end tiltrængt.
Jeg var oppe igen samtidig med Leander, der er jo ingen grund til vi spilder tiden.
Jeg smuttede afsted for at handle ind til aftensmaden, Thomas ville gerne have gode bøffer (for hvem ved hvornår muligheden kommer igen).
Børnene blev spist af. De ville gerne have kylling, derefter fik jeg puttet Leander til natten, også kunne vi ellers hygge os med lækker mad, helt uden forstyrrelser.
Pigerne blev puttet, og vi sad og snakkede, inden vi gik i seng.
Det er kemo-start i morgen, så krydser alt hvad vi kan for at undgå en indlæggelse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 254 - fødselsdag og indlæggelse