Dag 203 – blod, nye venner og fødselsdag

Idag er det Moster Mies fødselsdag, oppe fik vi morgenmad, også pakkede vi os sammen, vel vidende at vi kom tidligt på Rigshospitalet.
Fremme fik vi parkeret, og på afdelingen mødte vi L og hans søde forældre. Det viste sig at L og Leander er født med 5 ugers mellemrum, og at begge drenge har LCH, tænk hvad er oddsene lige for det? Dejligt endelig at møde en familie der ved hvad det drejer sig om, som kender behandlingen og frustrationen. Drengene fandt hurtigt hinanden, vi håber at vi kan få glæde af hinanden i deres behandling.

De er så “heldige” at L “kun” har det i huden, så hans behandling er formentlig slut efter 6 mdr.
Tænk vi allerede er over 200 dage, og der kommer flere til.
Nå Leander blev koblet til blodet, og da det skal løbe ind over 2 timer, har vi jo god tid til at sludre med dem som gider.
Det er altså lidt svært for den lille mand at holde gejsten, men det gik.
Bagefter kørte vi hjem, jeg fik puttet Leander, også kunne jeg ellers begynde at pakke så småt sammen. Thomas kom hjem, og kørte hurtigt afsted ugen efter grus til weekendens projekter.
Leander sov kun kort, så det var lidt svært at rydde op etc med ham på armen.
Med Thomas hjemme igen, fik vi pakket det sidste, også drog vi afsted til Marielyst hvor Moster Mie fejre fødselsdag.
Leander sov hele vejen.
Fremme blev vi mødt af pigerne, også var der dømt lagkage og fødselsdagssang i solen.
Det er så gået op for mig at Leander skal undgå solen, hvilket kan give lidt udfordringer.
Derefter gik vi en tur til stranden, fantastisk. Pigerne tog årets første badetur – mest Kristine. Hun er i hvertfald ikke kuldeskær som sin mor, Leander fik lov til at dyppe sine tæer, et kæmpe hit.
Tilbage i sommerhuset fik vi lækker aftensmad, også var det tid at pakke sammen.
Vi kørte hjem til Greve, børnene sov på vejen. Hjemme fik vi ryddet lidt op, inden vi gik i seng.
Begge piger fik splinter i fødderne i sommer huset, Josefine nok allerede i torsdags i børnehaven, og der blev virkelig kæmpet for at få den ud. Josefine er meget stædig, så hun nægtede. Vi kunne ikke få lov, til trods for at hendes fod er ved at blive rød, må vi ikke røre foden.
Kristine fik sin splint ud, med lidt skrigeri – hun blev bedøvet med en isterning.