Dag 309 – Mandagen er igang

Mandag 11/9

Mandag er og bliver bare en wha-dag, så Leander og jeg gik noget rundt om os selv, jeg forsøgte at overbevise mig selv om at jeg ikke havde så ondt i ryggen endda, men at det nok bare var noget pjat. Men da jeg alligevel ikke følte mig rigtigt på toppen, fik jeg en tid hos kiropraktoren til tirsdag, så kan han da lige få lov til at kigge på den. Det er ikke sådan når man går hen og bliver gammel, og knapt så medgørlig (eller i hvertfald ikke så smidig mere).

Så ynkelig var jeg, og da dagen var gået, havde jeg vel egentlig ikke rigtig fået udrettet noget, andet end lidt oprydning, men det lægger man jo knapt nok mærke til når hele familien er samlet.

Mormor ringede ligeså og kunne fortælle at hun havde brækket sin fod, så det med mormor-dag bliver i hvertfald noget anderledes.

Bloggen er ment som mit mentale pusterum, det er her jeg læsser af, fylder på, og ikke mindst bliver mindet om at mit arbejde har værdi (Eller at jeg i det mindste fortsat udfylder en rolle). Når man går hjemme på den måde som jeg gør, så kan man altså ret let føle sig overset, og ikke mindst unyttig. Så er det rart at læse gamle blog indlæg, der kan fortælle at man stadigvæk har sin berettigelse, selvom det kan virke tvivlsomt engang imellem.

I øjeblikket er jeg down, Leanders tilstand trækker tænder ud, og jeg er brugt. Jeg bliver mindet om hvor mange kræfter jeg faktisk har brugt på det sidste, og det skal man slet ikke kimse af. Det er det samme for Thomas, men bare på en anden måde.

Som I kan se på billedet er hans udslet ikke så “farvet”, men det fylder en del. Det er så frusterende, og da min telefon sætter min tålmodighed på prøve, ja så kommer der nok først billeder fra mig til oktober!!!