Dag 205 – bla dag – og besøg

Ingen billeder

Tidligt oppe, gik jeg i haven og fik gravet et stykke fri, samt kørt grus på. Byttede med Thomas, som kørte med pladevibratoren for derefter at lægge fliserne.
Det passede at pigerne kom trissende, de havde sovet godt alle 3. Så hyggeligt at vi nu har overnattende veninder. Josefine er dog utilfreds med at hun ikke har nogen til overnatning.
Der blev spist morgenmad, også var det ellers tur for st tage til vagtlægen med Kristine. Hun blev i fredags stukket af en myg, men nu er hendes fod helt hævet op, rød/lilla og spænder.
Jeg kørte afsted med de 3 piger, og Leander blev puttet.
Lægen kunne fortælle at det var en allergisk reaktion, fordi hun ikke var blevet stukket af en type hun ikke er blevet stukket af før. Så må vi jo bare deale med det. Det kræver vist lidt af Kristine, men det kommer vel.
Hjemme igen, var Leander oppe igen, Josefine og jeg lavede pandekager til den store guldmedalje. Da alle var bænket, fik vi spist og hygget.
Pigerne gik i haven for at lege og hoppe, jeg fik ryddet væk.
Leander trak badekortet, så Thomas og Leander hoppede inder bruseren. Det passede med at Pernille kom for at hente Marie.
Det blev lidt rodet, men sådan er det bare hos os i øjeblikket.
Så jeg gik op og fik ordnet Leander, også hyggede Pernille med børnene. Hvor er det dejligt at de mennesker der kommer hos os, ved at døren er åben og man må tage det som det kommer.
Vi fik sagt farvel og tak for lån af skønne Marie.
Da døren var lukket, fik børnene frokost, Leander blev puttet.
Jeg er mør og træt, så jeg lagde mig et øjeblik, men det var en stakket frist.
Leander er hurtigt oppe igen, vi snakkede frem og tilbage – pigerne ville ikke samarbejde, og vi trumfede ikke noget igennem. Så det blev lidt rodet, og vi endte med at køre en tur ud til Anders og Rita.
De er nået så langt med deres hus, og det bliver så dejligt. Børnene fik mulighed for at tumle i haven, for den er de endnu ikke startet med, så der er god skygge for især Leander.
Vi nyder så meget at komme ud og opleve noget andet, men samtidig bliver vi mindet om alt det vi ikke har fået lavet hjemme. Puha hvor ser trænger, og der trænger til en afslutning af projekter. Jeg ved det, det kommer, men ikke helt hurtigt nok.
Hjemme fik børnene lidt at spise, også var det putte-tid. Thomas skulle i lufthavnen efter Moster Mette og familie, så han kørte. Jeg fik ryddet op, og ordnet vasketøj.
Det passede lige at Den ferierende familie var ved at køre hjem, da Mormor og morfar landede på matriklen.
Thomas hentede aftensmad til os. Da maden var spist, fik Thomas nåle og Mormor og jeg sludrede.
Vi gik i seng efter en lang arbejdsom weekend. Vi glæder os til næste arbejdsryk, men vi har jo kun to arme og to ben, så vores projekter er langstrakte, men så må vi jo antage at de er gennemtænkte.