Dag 249 - Rigshospitalet, ny sonde og syg Kristine

Dag 250 – kollegabesøg og pasning af tøserne

img_5460 img_5462 img_5464

img_5484

Onsdag var alle mand tidligt oppe, vi bagte boller, og da de var færdige spiste vi, inden vi pakkede sammen og kørte afsted.
Jeg får besøg af to kollegaer, og jeg kan ikke overskue at have pigerne hjemme samtidig.
Jeg er bare så heldig at Rebeccas mor har sagt hun gerne vil passe begge piger, så de blev afleveret, med en sludder. (Glæder mig allerede til at hente, så vi kan sludre noget mere).
Derfra smuttede vi lige forbi Sødeste A og hans mor med lidt nybagte boller, set tænkte jeg kunne være et hit.
Vi legede en halvtimes tid, inden vi smuttede hjem igen.
Leander fik frokost, også kom Allan og Anne.
Dejligt at se dem, jeg har ikke set dem siden dagen før Leander blev indlagt. Vildt så hurtigt tiden går.
Vi blev forkælet, vi med gavekort til sushi, og pigerne med er spil.
Allan smed skoene, og satte sig i sit pæne jakkesæt på gulvet for at lege med biler med Leander, der var til stor begejstring hos den unge mand. Så tænker Allan kan svinge ind og lege lidt, imellem kundemøder etc. Anne og jeg dækkede bord, for se havde nemlig også taget frokosten med. Heldige mig.
Inden vi spiste fik de rundturen i huset, incl alle de planer vi (læs: jeg) har for vores husprojekt(er). Glæder mig så meget til vi kan komme igang, men det har lige lidt udsigter endnu.
Jeg fik puttet Leander, da han sov, spiste vi frokosten, talte om Leanders sygdom, om arbejdet. Det var mit lille vindue ud til verden, til hvad der venter mig på den anden side. Der er skønt at blive opdateret, at høre hvad der sker. Man føler sig helt levende igen, og ikke mindst bliver der tanket på energi-kontoen.
Da de kørte hjem, passede det med at Leander var oppe igen.
Vi smuttede afsted efter pigerne, der var fuld fart på, og masser af leg. Inden vi så os om var klokken blevet næsten halv fem, og Morfar var kommet hjem.
Hjemme alle sammen, endte jeg med at køre afsted efter burgere, Thomas har aftenmøde, så han kommer ikke hjem.
Da vi havde spist, blev alle børn badet, inden det var putte tid.
Vi fik ryddet køkkenet, morfar arbejdede og jeg faldt i søvn på sofaen.
Da Thomas kom hjem registrerede jeg det blot, inden jeg sov videre, trygt forvisset om at familen var samlet.
Da vi gik i seng, havde jeg lige nok energi til at høre om Thomas dag, og fik selvfølgelig spurgt om noget, hvilket resulterede I at Thomas blev i tvivl om noget, og derfor begyndte at spekulere over det.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 249 - Rigshospitalet, ny sonde og syg Kristine