Dag 324 - Knoglemarvsprøve

Dag 325 – Thomas og tøserne drager på ferie

img_9084

Onsdag 27/9

Kl. 4 stod Thomas og jeg op for at gå i bad, og gøre det sidste klar. Jeg fik vækket pigerne, givet dem mad, sat hår og fik dem i tøjet. Leander blev ammet, men vågnede op af al den rumstering. Så det endte med at vi alle 5 kørte afsted til lufthavnen. Vi fik sat familien godt af, og sagt god rejse. Josefine har ret svært ved at undvære sin mor, men det skal nok gå – det håber jeg.

Hjemme puttede Leander og jeg lidt, men det var ikke længe, så kaldte potten, medicinen skulle laves og der skulle spises morgenmad.

Da alt det var klaret, kom Farmor op. Der blev hygget lidt, inden jeg fik ammet og puttet Leander. Da han sov, gik jeg ligeledes til køjs. Farmor fik overladt babyalarmen, og jeg sov uforstyrret i halvanden time. Det var så dejligt, og ikke mindst tiltrængt.

Da både Leander og jeg var oppe, fik vi en bolle, også gik vi ellers en tur med farmor. Vejret er jo herligt, så vi gik på legepladsen. Leander fik lov til at udforske alt hvad der er at finde på vejen, men hans små ben blev hurtigt trætte. Klapvognen ville han ikke sidde i, men på mine skuldre kunne det gå.

Hjemme fortsatte vi legen i haven, inden farmor kaldte til frokost.

Det er simpelthen luksus, at jeg ikke skal tænke på noget, men blot nyde at der bliver lavet mad og hygget omkring os.

Efter frokost fik leget lidt mere, inden Leander blev puttet. Han tog sig en ordentlig lur, imens jeg handlede ind. Hjemme fik jeg lavet pandekager, men Leander vågnede så sent så de må indtages i morgen til eftermiddagskaffen.

Da vi havde spist aftensmad, endnu et pletskud fra farmor, fik Leander et langt bad, inden han blev puttet. Han var noget urolig, så det var lidt svært at gå derfra.

Da jeg endelig kunne gå, satte jeg mig ved computeren, og har nu fået skrevet alle de indlæg jeg har været bagud på bloggen, det har været en hård og lang proces, men elsker min egen form for terapi, for egentlig er jeg ret heldig.

Resten af min familie nyder varmen og nærværet, så håber jeg blot at Thomas kommer hjem, genopladet og klar til efterårets komme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 324 - Knoglemarvsprøve