Dag 156 – Thomas hjem og orlov

natten forløb trods alt ok, men jeg er træt. Det er hårdt at blive mindet om at man er langt væk hjemme fra.

oppe forsøgte jeg mig ned underholdning af den lille mand, og da han havde sovet førte lur, fik vi et bad.

Isolation på stuen, svare nok til t være i fængsel. Leander er bestemt ikke fan, han kravler imod døren – banker på den og klynker.

Da der manglede 17 min. af infusionen, var han meget svær at holde – normal kan vi jo en tur på gangen, kigge billeder, gå i køkkenet eller legestuen, under isolation kan vi gå fra den ene ende af stuen til den anden, og ud i mellemgangen.

det endte med at sygeplejersken og jeg talte ned sammen, og da han var koblet fra, skyndte vi os imod Greve.

hjemme spiste vi frokost, og hyggede omkring det.

Moster Mie og Christian spillede bold i haven med børnene – Kristine især. Christian formår at lege med børnene på en måde som jeg ikke formår. Det er så dejligt at være vidende til.

Da de kørte, hoppede jeg i trampolin ned pigerne, jeg trænger til øvelse – lad mig sige det sådan. Så overvejer 10 hop dagligt, det er da en start.

Da Leander og jeg gik hen for at tømme postkassen, kom Thomas susende i bilen. Der var stor gensynsglæde – både hos den store og de lidt mindre.

Efter go-Hej og gaver. Blev der hoppet i trampolin. Vi endte med at pakke os sammen, smuttede forbi Anders og Rita, så fik jeg også se deres nye hjem.

Derfra fortsatte vi til Rigshospitalet, vi er ko fanget af deres tid, så da vi ankom (20 min før tid), fik vi besked på at der var travlt, så det blev ikke lige nu han blev koblet til.

For os som får antibiotika med 12 timers mellemrum er det hårdt at blive rykket, fordi det for os koster på tiden hjemme.

Sygeplejersken skyndte sig at lave pommes frites til Leander, han var sulten igen. Thomas hentede også pizza, så vi endte med sen aftensmad (Thomas og jeg), og ekstra aftensmad til børnene.

Det var faktisk rigtig hyggeligt at sidde der, og spise samlet, om end omstændighederne godt kunne være ønsket anderledes.

Da Leander endelig var koblet til, fik jeg ham til at sove kl. 20.45 – en lang dag for min lille fyr.

Vi puttede om pigerne, inden de fik børstet tænder, og så tog Thomas og pigerne hjem.