Dag 101 – Tantebesøg og orlov

Kl. 6.34 var Leander igang, og der var virkelig fuld fart på.

Da badeværelset var ledigt, kunne han komme i højskolen, imens jeg smuttede under bruseren. Derefter gik vi i køkkenet for morgenmad, om end den lille fyr ikke havde voldsom appetit. Vi gik på 2. Sal efter plaster til sonden, også var det tid til at få lagt en ny.

Han bliver mere og mere sej til at få den lagt, selvom det på en eller anden måde bekymre mig, man skal jo ikke vænne sig til at få lagt en sonde. Med den nede, kunne jeg gå igang med at give ham hans morgen medicin, det er bare ikke det samme, som når man står i sit eget køkken.

Efter lidt mere leg, lykkedes det endelig at få en træt Leander til at sove. Så vil skæbnen at diætisten kom ind.
Hun er bekymret for Leanders vægt, da han ikke har taget på, eller vokset i længden siden august. Så egentlig er vi jo også bekymret, eller det vil sige ikke som sådan. Men hun ville gerne have at vi begyndte at supplere ham i sonden. Jeg kunne godt mærke at alt strittede på mig, og især tanken om at skulle lærer ham at spise, når han bliver mæt på anden måde.
Det endte med at Leander blev vækket af postyret på stuen, så han endte med 30 min søvn, det bliver man altså heller ikke stor og stærk af.

Det passede med at Tante Eva og Wilhelm kom på besøg. Leander var i vældigt humør, vi fik talt om det her med manglede vægt/længde øgning. Det er altid rart at tale med en anden mor om det her, ens børn er jo altid ens bekymring. Men især deres trivsel fokusere man meget på.

Leander blev tilbudt lasagne, det hittede ikke voldsomt, men lidt har også ret. Der blev leget på gulvet, og vi gik en tur i legestuen. Da det blev tid til at vi kunne spise frokost gik vi i køkkenet.
Jeg lavede en blandet tallerken til Leander, og frokost til mig selv. Tante Eva måtte spise med Wilhelm på armen, og måtte faktisk afbryde, fordi han blev træt.

Jeg fik ryddet op efter maden, også gik vi tilbage til stuen. Wilhelm var allerede gået ud som et lyst.

Lægen kom til stuegang, vi drøftede blodprøver, og ikke mindst supplering på sonden. Det gav lidt mere ro i maven, og der blev stillet mange og gode spørgsmål. Det er jo rart, især at man bagefter kan drøfte hvad det egentlig sagde.

Derefter blev Leander ammet, og sluttelig lagt til at sove.,

Vi tændte babyalarmen, og gik i “dagligstuen, så kunne drengene sove på stuen. Vi havde bare glemt at Wilhelm havde sovet noget længere end Leander, så det endte med at han fik vækket Leander. Så 30 minutter mere var hvad det kunne blive til.

Vi pakkede sammen, Thomas kom og hentede Leander og jeg, og Tante Eva og Wilhelm kørte hjemad. Skønt med besøg, så føltes tiden ikke så lang.

Hjemme hentede vi Kristine i skolen, og fortsatte over efter Josefine. Dejligt at kunne hente dem, uden tanke på at Leander står udenfor og bliver ked af det. Hjemme nussede vi lidt rundt, og da Leander blev puttet til lur, kørte jeg afsted til henholdsvis apotek, slagter og Fakta. Dejligt med et frikvarter.

Hjemme fik vi lavet aftensmad, der blev indtaget med god appetit fra alle mand. Da Leander mente han var færdig, havde han allerede mistet tålmodigheden.

Så jeg skyndte mig at give ham et bad, inden pigerne fulgte.
Jeg fin puttet den unge mand, og derefter var det godnat for pigerne.

Leander vågnede igen, så jeg tog ham op, for at give ham køredragt på. Men skæbnen ville at han bare sov videre hos mig. Så jeg satte mig i sofaen, og nød at vi kunne putte.

Morfar er hidkaldt til pasning af pigerne, imens Thomas kører os tilbage.

Fremme blev Leander koblet til droppet, medicinen blev givet og vi kunne sige godnat.