Dag 73 - total forkælelse

Dag 74 – 100 dages fest – og flade tal

Da klokken blev 6, var der gang i huset, Kristine gik ind til Leander, men han var ikke helt tilfreds med substitutten for mor, så jeg blev hurtigt hentet. Vi stod op, og gik i køkkenet. Det blev et hurtigt “visit”, for Leander blev sendt under bruseren med Leander, da det var nødvendigt (i forbindelse med bleskift).

Pigerne fik morgenmad, jeg fik smurt madpakker, inden jeg smuttede under bruseren. Tiden flyver jo, så Thomas afleverede Kristine, imens jeg fik gjort både Josefine og Leander færdige til at gå.

Leander faldt i søvn på vejen derhen, og Josefine var i hopla – det er så skønt når man kommer ud af døren på den måde.

Hjemme kunne jeg lige nå at tage sengetøjet af, også vågnede den unge mand igen.

Vi ordnede vasketøj, legede på legetæppede, fik ringet til tre forskellige – men det var kun Tryg jeg kunne få styr på – næsten.

Leander blev skiftet, og gjort klar til at vi skal på Rigshospitalet. Tiden flyver jo afsted, så vi kom kun lidt for seng ud af døren, men afsted kom vi.

Vel fremme, gik jagten ind på en parkeringsplads, det er altså et stort hospital, med få pladser. Det lykkedes, men skulle så gå virkelig langt (en kilometer tror jeg), også bliver Leander altså rigelig tung.

Vi trak nummer til blodprøve, imens vi ventede på tur blev Leander tilset af lægen mht cvk (alt var som det skulle være – overvejer om der skal plaster på igen) og hans numse (den er helt misfarvet, men det skulle forsvinde igen, når han er helet op igen).

Så blev blodprøver taget, og vi kunne gå til bilen igen.

Vi aftalte at vi kom forbi Thomas arbejde for at spise frokost, der var heller ingen pladser, så måtte holde længere væk. Det kan mine arme altså godt mærke. Fremme, tog Thomas Leander og jeg kunne spise helt uforstyrret. Leander spiste kartofler fra fars tallerken med stort velbehag. Så dejligt.

Da vi kørte hjem igen, faldt han i søvn i bilen ( naivt troede jeg jeg kunne få ham til at sove mere hjemme), hjemme blev han ammet, også blev der leget på gulvet.

img_2712img_2716

Der kom en rengøringsmand for at give tilbud, nu skal det være, og jeg skal ikke tænke over at få det gjort. Nu skal jeg så bare beslutte mig, samt finde pe de i budgettet til det. Hmm.

Da han var gået fik jeg ammet igen, og puttet Leander i barnevognen. Fik talt med PPR (psykolog i skolen), på vejen. Fremme ringede de fra Rigshospitalet.

Leander er helt flad i tal, det vil sige immunforsvaret er på 0,0 – infektionstal er steget – og blodprocent er faldet. Så kemo er udskudt til tirsdag i næste uge, så forventer de at han har rettet sig.

Det var altså lidt et tilbageslag, det havde jeg virkelig ikke forventet – øv. Så det er blodprøver fredag i stedet for.

Kristine blev hentet, hun har gået i skole i 100 dage, så de havde holdt fest. Det lød rigtig hyggeligt, og  er slet ikke i tvivl om at det havde været en stor dag.

Thomas og Josefine tog til svømning. Morfar kom hjem, der blev lavet indkøbsseddel, og Morfar tog afsted.

Jeg fik nusset, indtil Leander var oppe igen. Thomas og Josefine kom hjem. Morfar og jeg gik igang med aftensmaden, vi er meget stolte af resultatet.

img_2719

Da alle var spist af blev børnene puttet. Morfar og Thomas tog på genbrugspladsen med en spring fyldt trailer, imens kom Mormor.

Vi fik ryddet lidt op, og ellers så smed vi os alle 4 på sofaen. Ret hurtigt faldt Thomas og jeg i søvn, og da Leander kaldte gik vi i seng.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 73 - total forkælelse