Dag 56 – hjem på orlov

Jeg (Thomas) kom tilbage til riget omkring kl. elleve efter at have været til koncert. Det var skønt at være ude og dejligt at komme tilbage til en rolig stue hvor alle sov. Jeg brugte lidt tid på at lave Malenes blogindlæg fra dagen færdig med at sætte nogle billeder ind. Natten gik herefter over al forventning, vi har tilsyneladende sovet virkelig tungt, hverken Malene eller jeg opdagede at personalet har været inde i løbet af natten for at give Leander medicin.

Så skifter vi lige tilbage til Malene der skriver (Thomas ser Uffe Holm, og kan ikke lige koncentrere sig om at skrive).

Oppe alle mand hyggede vi, sygeplejersken blev kontaktet, for om Leander skulle have taget blodprøver, eller om vi kunne spise morgenmad. Han skal først have taget blodprøve i morgen, så vi kunne hygge i køkkenet uden afbrydelser.

Det er så vildt at se hvordan Leander er sammen med sine søstre, kontra hvordan han er når ham og jeg er alene. Når vi er alene er der ingen tålmodighed at spore, og jeg kan knapt nå at spise, efter at have givet medicin, før han bliver tosset. Når pigerne er der, så kan han vente i en evighed, og pigerne mister tålmodigheden før ham.

Da vi var tilbage på stuen, blev vi enige om at rydde op, og gå i bad. Han skulle have medicin kl. 11.15, også kunne vi tage hjem på orlov (igen). Så Josefine og jeg gik i bad, hun syntes det var lidt underligt, at jeg startede med at tage handsker på, og spritte af. Men sådan skal man jo gøre, så man undgår mest mulig smitte – både til os og til andre. Da vi var færdige, sendte jeg bud efter Thomas og Kristine. Hvis det er samme familie, behøver vi ikke spritte af imellem, så derfor kunne vi lige så godt gøre det på den måde, så skulle Thomas bare spritte af når de var færdige.

Vi fik pakket lidt mere sammen, Thomas og Kristine gik i køkkenet, igår lavede de nytårshatte, og det kunne de også gøre idag. Så Kristine ville gerne lave en til Ella og Thomas lavede en til Albert – så må vi bare håbe de syntes de er lige så seje, som vi syntes.

Josefine, Leander og jeg spillede på det interaktive gulv foran elevatorerne. Det er så sjovt at se hvordan begge piger blomstre, når vi laver aktiviteter med dem hver for sig, men især når det ikke er Leander der styre dagsordnen (selvom det gør han jo stadigvæk indirekte).

Vi blev mødt af Sygeplejersken og lægen i mellemgangen, hvor vi talte med en anden familie. Kristine blev i køkkenet, Josefine skulle absolut have en cykel med ind på stuen, og havde rigtig mange ting for imens vi skulle tale med lægen – det er godt hun er vant til børn, hmm.

Det endte med at Josefine blev pasificeret med Thomas telefon på cyklen, og så kunne vi tale med lægen. Leanders infektionstal er nede på 12 (normal er 10 eller derunder), hans immunforsvar er stadigvæk helt nede på 0,1 (Det gør ikke så stor en forskel om det er 0,1 eller 0,2). Ellers er de tilfredse med ham, og vi har fået lagt en plan. Det vil sige vi kan være på orlov imellem han skal have medicin.

Så nu skal vi være tilbage på hospitalet kl. 22 i aften. (Det vil sige, jeg er lige kommet tilbage imens jeg skriver dette).

Jeg fik ammet Leander, Thomas og pigerne pakkede sammen og gik til bilen. Jeg ventede på at den unge mand have fået sin medicin, også kunne vi køre i mod Greve.

Hvilken befrielse. Det er tydeligt at mærke på Leander at han godt ved når vi skal hjem, han bliver mere rolig, og ikke mindst så bliver han altså rigtig glad. Hele hans ansigt lyser op når han bliver sat i autostolen.

Hjemme fik Leander lidt mere at spise, inden han blev lagt i barnevognen. Vi fik spist frokost, vores hjem lignede en slagmark – der har jo været jul i alt dette kaos, hvilket vores hjem stadigvæk bar præg af.

Så vi fik afjulet, imens tøserne så lidt tv, de havde vist også brug for lige at koble af, man får ret hurtigt hospitalskuller. Men inden vi var helt færdige vågnede Leander igen. Thomas mente han kunne sove mere, så han gik lidt med ham. Men lige lidt hjalp det, han kaldte på mad og sin mor.

Leander fik lidt at spise, også lå han ellers på legetæppet. Lå og lå er måske så meget sagt, for han bevæger sig rigtig meget rundt, og ikke mindst så virker det som om han foretrækker at ligge på maven fremfor ryggen, og det er jo et kæmpe skridt i den rigtige retning. Jeg tror at vi inden for den næsten måned får en dreng der kommer rundt ved egen hjælp.

Da han mistede tålmodigheden, fik han lidt mere mad, og så var han faktisk putte klar igen. Vi fik sat mad i ovnen (Tak Mormor – for at have fyldt i fryseren), og ordnet lidt mere.

Da Leander var oppe igen, fik vi aftensmad, også var der ellers dømt hygge. Kristine dansede, og Josefine samlede puslespil. Leander og jeg fjollede og kiggede på. Han føler sig virkelig underholdt af Kristine, og at danse med hende er et ret stort hit.

Inden vi så os om var Leander klar til at komme i seng, jeg fik puttet ham. Derefter fik jeg lavet fredagsslik til pigerne, og så var der dømt sofa hygge for alle pengene. Josefine fandt ikke det i fjernsynet interessant, så hun kartede noget rundt. Kristine derimod syntes det var rigtig godt. Det endte med at Josefine sagde hun gerne ville i seng, og 10 min. efter fulgte Kristine.

Thomas puttede pigerne, og jeg lagde mig på sofaen. Det endte med at vi faldt i søvn begge to, heldigvis vågnede vi og fik sat et ur, så jeg kom afsted i rigtig tid til Rigshospitalet. Det vil sige Leander vågnede 7 minutter før det ville have ringet.

Jeg fik ammet ham, også pakkede vi ellers sammen, og kørte imod Rigshospitalet. Vi fik parkeret, og ankom til stuen. Sygeplejersken blev tilkaldt, hun gik straks igang med at blande medicinen. Leander kom op i mine arme, og imens han fik sin medicin fladede han noget ud på brystet af mig. Det var jo tæt på at være bekymrende. Med medicinen givet, fik jeg skiftet ham. Og jeg skal love for han vågnede op igen, det er så sjovt at se hvordan han skal charme alle sygeplejerskerne, og han går målrettet efter deres skilt. Han har vist efterhånden lært at det er ok, og så er de som regel pyntet så de fanger opmærksomheden.

Vi skyndte os at kører hjem igen, på vej i bilen sludrede jeg med Moster Mie, det er jo flere dage siden sidst. Hjemme havde Thomas støvsuget og ryddet mere op. Hvilken luksus at komme hjem til, nu virker det lidt mere overskueligt at stå op i morgen. Hvis vi er rigtig heldige, så kan Thomas klare Rigshospitalet kl. 8, så kan jeg nemlig få ryddet op, men det er Leander der sætter dagsordnen, og den kan vende med minutters varsel.

Håber alle har haft en skøn dag, vores har mest bestået af kaos, især i hovedet. Man føler ikke man har udrettet noget, og alligevel er der sket lidt.

Ps Kristine har fået en guldtatovering, der skulle forevige, og sendes til “den stærke Kristoffer” – der er i hverfald en fan her i Greve.