Dag 238 – Sommerfest, ny sonde og hjem

Så blev det fredag, sidste Kemodag i denne opgang, hvor jeg glæder mig, til denne serie er over.

Tidligt oppe, gik vi i køkkenet, hvor vi lavede ris og bearnaisesovs, men Leander var ikke begejstret, så vi endte med at gå frem og tilbage på gangen, og hver gang vi gik ind på stuen blev han ked af det.

Vi gik i bad, så hyggeligt, om end vi savner trykket fra vores egen bruser, for det er virkelig svært at vaske hår når der nærmest ikke kommer noget vand ud. Da vi havde været i bad, mødtes vi med søde A og hans mor, for at gå i køkkenet, så jeg også kunne få noget at spise.

Leander nyder As selskab, det samme gør jeg, han liver op, og det er altså noget andet når man sidder samlet i køkkenet og spiser, fremfor at sidde sådan lidt selv.

Da vi havde spist, gik jeg ind på stuen for at få Leander til at sove. Jeg havde taget fejl af tidspunktet for kemo, men jeg din den unge mand til at sove, og nød en tiltrængt pause, især i min venstre arm.

Jeg havde håbet at Leander ville sove sig igennem kemoen, men han vågnede idet sygeplejersken kom ind med den. Så det endte med at blive en alt for kort lur, og en noget utilfreds Leander som resultat.

Vi fortsatte med at gå på gangen, vi hyggede med A, det vil sige han var faldet i søvn, så det var hans mor og far vi hyggede med, jeg fik blandt andet en pause fra at kører ham rundt i en gåvogn. (Det siger sig selv det er lidt hårdt i ryggen).

Jeg prøvede med lidt af hvert til frokost, men lige lidt hjalp det. Jeg fik ham endelig til at sove, og jeg fik endnu en lille pause. Pausen var kort, og Leander vågnede med et hyl. Der er et eller andet der driller Leander, men har ikke gennemskuet hvad det er.

Vi fortsatte med at gå rundt på gangen, og endelig kom Thomas og pigerne. Der er sommerfest (lidt trist i øsregnvejr) for afdelingen, og det skal vi da være med til. Vi fik pakket børnene i tøjet, Leander var meget insisterende på at han skulle i klapvognen. Det betød at han faktisk faldt i søvn, før vi havde krydset vejen til Amorparken på den anden side af Rigshospitalet.

Leander blev parkeret på bagsiden af teltet, også fik vi ellers forsynet os med både slik, slushice, popcorn, drikkevare og mad.

Der blev slet trylleri og ballondyr, der blev lavet ansigtsmaling og lyttet til musik.

Det var så hyggeligt, og sådan lidt byfestagtigt, om end det havde været hyggeligere i solskin. Til næste år, kender vi nok endnu flere.

Da luften var gået ud af ballonen, gik vi tilbage på afdelingen, Leander vågnede, og vi endte i køkkenet sammen med A og hans far, og søde S og hendes mor.

Chris i køkkenet havde forkælet os, så Leander blev meget glad da han opdagede der var bearnaise sovs, pommes frites og kartofler.

Leander fik antibiotika, han blev koblet til, også var det blot at vente til hans skulle have næste skud antibiotika.

Vi fik gjort klar til Disney sjov i køkkenet, sammen med de andre børn. Leander er træt, så jeg fik lige en snak med sygeplejersken om hans blodprocent, den var nemlig faldet igen, så nu er den på 5,2 (grænsen er 5,0).

Thomas og jeg rendte skiftevis rundt med Leander, eller at være i køkkenet med pigerne.

Da vi endelig ramte kl. 21 kaldte vi på sygeplejersken, men hun var ikke helt klar, hvilket betød at vi først kom fra Rigshospitalet kl. 21.45, men hvad betyder det når, når vi alle kan sove i vores egen seng.

Det var skønt at være hjemme.

Nå ja Leander fik også en ny sonde, men det er jo snart hverdagskost. Så har han fået lagt 4 i denne uge, det nå også være alt rigeligt.

Ps som det ses af billede, var Leander på ingen måde tilfreds med at jeg tog en kort pause fra mit “løberi”.