Dag 207 – køkkendamer, ny sonde og løbetur

Leander har i nattens løb hevet sin sonde op, så vi skal en tur på Rigshospitalet.
Vi fik pakket pigerne sammen, og afleveret dem. Derefter pakkede vi Leander i bilen, og satte næsen imod København.
Jeg havde aftalt at han kunne få taget sine blodprøver samtidig med, så vi slap for turen torsdag.
Fremme, fik vi trukket nummer til blodprøve, men der var alligevel lidt vente tid, og da den var klaret skulle sonden lægges. Leander bliver svære og svære at holde, så nu skal jeg overveje om han skal begynde at få lidt beroligende inden. Det er jeg ikke pjattet med, så jeg ber til st sonderne holder længere, og at vi sammen kan klare set trods alt.
Der blev kigget på udslet, og svamp igen igen. Det er utroligt han bliver ved med at få det.
Da vi var færdige var klokken alt for mange i forhold til at nå i SIV, det var ellers meningen, så mormor kunne se det. Det må blive en anden dag. Vi slog et smut forbi Thomas arbejde, det endte med at vi agerede køkkendamer, og fik lavet lidt praktisk der, også spiste vi frokost med.
Derefter fortsatte turen hjem. Leander faldt i søvn, men heldigvis lykkedes det Mormor at få han til at sove videre i barnevognen, da vi var hjemme.
Mormor og jeg fik ordnet vasketøj, inden det blev tid at hente Josefine.
Det klarede mormor, og de fortsatte afsted efter den blomst de skal plante i børnehaven i morgen.
Hjemme, var Leander lige netop vågnet, jeg fik ammet ham, inden Thomas og jeg smuttede til skole/hjem-samtale.
Kristine følger godt med, og ligger middel i klassen. Hun er dog langsom om at komme igang med sine matematikopgaver, og klokken kan hun ikke.
Vi syntes ikke rigtig vi fik så meget ud af det, og det gør nu at vi glæder os endnu mere til vi skifter lærerteam i første klasse.
Vi smuttede ud for at handle, da vi mangler bleer, lidt på apoteket, og lidt i normal.
Hjemme var der fuld musik i huset, og høj stemning. Thomas lavede aftensmad, og inden vi så os om, kunne vi spise.
Da maden var spist, kunne vi så bade og putte pigerne.
Så er den dag også gået, men vi stopper jo ikke her. Så Thomas arbejdede, mormor lokkede med en løbetur. Jeg havde smidt stængerne på sofaen, men vi endte med at løbe 6 km, derefter løb jeg 4 km med Thomas, så var jeg også træt.
Men hvor var det motiverende at komme afsted, selvom jeg ikke var helt tilfreds med tempoet, men mon dog jeg nogensiden bliver det.