Dag 140 - når ens logistik bliver udfordret

Dag 141 – lørdagstravlhed og ny sonde

img_4233img_4231img_4232

Vi startede lørdagen med fuld musik, og fart over feltet. Josefine og jeg bagte boller, og da de var bagt, var der dømt hygge i køkkenet med blødkogt æg og nybagte boller.

Derfra gik det vilde ræs, Thomas og pigerne gik udenfor, der blev ryddet op og ordnet bil, imens Leander sov. Jeg brugte tiden på at rydde op – det bliver jeg vist aldrig færdig med.

Med Leander oppe igen, kørte Thomas og Kristine til Bauhaus (tror jeg), men inden da rundede de lige genbrugspladsen, og fik tømt traileren. Josefine, Leander og jeg brugte mere tid på oprydning. Der blev luftet godt id, og i det hele taget forsøgte vi at sætte skik på herligheden. Moster Mie kom, som jeg var ved at kokkere frokost til Leander. Pt er pasta et ret stort hit.

Thomas og Kristine kom hjem, og vi fik frokost alle mand, lidt forskudt af hinanden, men alligevel. Leander blev puttet, og vi tullede lidt rundt, jeg kom langt om længe i bad, og inden vi så os om var Leander vågen igen.

Han havde nået at hive sin sonde op igen, så pigerne, Moster, Leander og jeg pakkede os samme og drog til Rigshospitalet.

Vi legede i legestuen, og sonden blev lagt. Han får svære og svære ved st få den lagt, måske det er fordi han nu efterhånden er klar over den er kommet for at blive?

Hjemme igen, passede det med at vi stødte ind i Thomas studiedrenge, så hyggeligt de kiggede forbi. På turen hjem var tøserne blev uvenner, så jeg tog Kristine med ud for at købe “pap-sværd”. Det var et fornuftigt bræk, og hjemme blev der sloges på livet løs. Det var vist alle der blev hidkaldt, men det var vist ikke alle drengene der tog udfordringen op.

der blev spist aftensmad, detefter dansede pigerne til just Dance, det er så dragende, så selvom man ikke gider se tv’et så gør man det alligevel.

Vi fik puttet børnene, drengene gik i kælderen, og Moster Mie og jeg hyggede i sofaen.

Inden vi så os om var det blevet godnattid.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 140 - når ens logistik bliver udfordret