Dag 128 - ny sonde og lettelse

Dag 129 – ny kemorunde og ny sonde

img_4065 img_4068

Oppe fik alle mand morgenmad, jeg skulle aflevere pigerne på vej til Rigshospitalet.
Ingen problemer, og vi aftalte at de skulle hentes tidligt, da de gerne ville bygge deres Nye LEGO.

Fremme fandt vi en parkeringsplads, jeg fik Leander I bæreselen, også ankom vi kun 10 min forsinket, men der var også ske ulykker etc på vejen, så egentlig reg godt tilfreds.

Begge typer kemo blev giver i højt humør, og efter 45 min kunne vi stryge ud af døren igen. Dejligt når det bare forløber helt glat, så kan vi meget bedre arbejde med det.

Hjemme fik vi leget lidt, og drukket the. Det er det helt store hit herhjemme.

Frokosten blev indtaget, om end det ikke var så store mængder. Jeg tror måske han har lidt svamp i munden, men er i tvivl. Der er i hvertfald et eller andet der genere.

Jeg fik puttet den unge mand, men meget mere end 1 time kunne det ikke blive. Der kom vare fra Coop, ligesom jeg var på vej ud af døren for at hente pigerne – det er jo med at overholde de aftaler vi laver.

Leander og jeg fløj nærmest ud af døren, også kunne vi ellers gå Kristine i møde. Hun var i vældigt humør, så dejligt. Vi fik hentet Josefine, ligeledes i godt humør.

Hjemme blev der åbnet for pakkerne, også gik vi ellers igang. Det er ret svært at hjælpe dem begge, når man samtidig har Leander på armen.

Det passede med en lille pause, hvor pigerne fik lidt at spise. Leander tumler rigtig meget, så der er rigeligt at holde styr på. Vi fik også pakket lidt vare ud, og her kunne jeg så erfare at vi manglede noget. Øv. Thomas kom hjem, jeg fik ringet ind med hvad jeg manglede, desværre var der noget af det der skulle bruges til aftensmaden. Så jeg skyndte mig afsted, så vi ikke skulle ende med et eller andet ligegyldigt.

Morfar kom, han legede med den alle 3, så de var godt underholdt. Dejligt.

Jeg fik lavet aspargessuppe, og Kristine spiste det med velbehag (eller hun spiste det i hvertfald). Sejt. Leander sad mest og klaskede i det med hænderne, så tror ikke rigtig der gled så meget ned som ønsket.

Jeg fik badet alle børnene, imens hev Morfar og Thomas resten af den ene hæk op, så vi nu kan komme igang med at sætte hegn op.

Imens jeg var igang med putningen, hev Leander sin sonde op, så vi måtte lige sadle lidt om.

Thomas ringede efter barnepige, så de ikke skulle gå i stå i haven. Jeg kørte til Rigshospitalet. De ventede på os, så ny sonde var rigtig hurtig lagt. Leander er selvfølgelig ikke tilfreds med at få lagt ny sonde, men det gik. Har også overvejet om jeg skal lære at lægge den på ham, men jeg syntes det er et ret stort overgreb, og jeg skal altså primært trøste, så indtil videre tager vi køreturen til København hver gang det er påkrævet.

Hjemme, fik jeg puttet ham, der blev givet aftenmedicin, jeg fik lavet medicin til dagen der kommer, der blev smurt madpakker og pakket gaver ind til Leanders fødselsdag.

Vi smed os på sofaen med en kop varm kakao, også nød vi ellers roen.

Vi er klar til en ny dag – Leanders 1 års fødselsdag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 128 - ny sonde og lettelse