Dag 126 - Thomas' redning

Dag 127 – praktik og ny sonde

img_4038 img_4041 img_4046

Thomas stod op med Leander på potten, og da de var færdige, stod Leander og jeg op, og Thomas kunne sove videre.
Leander og jeg hyggede i stuen, vi fik ordnet lidt i køkkenet. Josefine kom trissende, og vi fik lavet bolledej, det nyder begge børn. Og jeg syntes egentlig det er hyggeligt de er med i køkkenet.
Josefine sad i sofaen ned bakkebordet og spiste morgenmad, og Leander begyndte at gnide øjne og blive træt, så han blev puttet i barnevognen.
Det passede at Kristine stødte til, så hun overtog Bakken, og fik morgenmad.
Thomas stod op, og vi gik i bad.

Det er så rart med en rolig morgen, hvor vi alle sammen kommer op og igang på en stille måde.
Leander var ret hurtig klar igen, og vi fik bagt bollerne. Vi endte samlet ved morgenmaden. Josefine proklamerede at hun skulle hjem og lege hos Selma, så vi skyndte os at ringe og høre om det var en mulighed. De skulle lige tænke over det. Kristine ville også gerne have en legeaftale, men det var ikke så nemt.
Da morgenmaden var spist, skyndte vi os afsted ud til Iben og Ulrik, til en hurtig kop kaffe og et kram. Det var så hyggeligt, der blev spillet fodbold i haven, og leget i stuen.
Thomas kørte til frisør, og vi kørte hjem. Hjemme fik jeg lavet frokost til Leander. Pigerne legede i haven, de var faktisk slet ikke til at få med ind.

Farbror og Thomas kørte afsted for at handle vin – det er vel lørdag. Det lykkedes mig endelig at få pigerne ind til frokost, i mellemtiden blev det aftalt at Josefine og Kristine kunne komme og lege med henholdsvis Selma og William, så vi endte med en lørdag kun med Leander.
Da børnene var afleveret, fik jeg puttet Leander. Thomas og jeg fik ryddet op i haven, og Thomas kørte til genbrugspladsen og til Silvan. Imens fik jeg skiftet sengetøj, og hængt dyner til luftning (der er ikke noget bedre, end at hoppe under en gennem luftet dyne, med rent sengetøj på).
Da Thomas var hjemme igen, fik han hængt vores nye spisebordslampe op, og jeg fik ryddet mere op. Det er imponerende hvor hurtigt det går, når vi mangler overskud og er nede. Så vi fik lige lidt mere energi.
Leander vågnede, og han havde hevet sin sonde op, så vi kunne passende ringe til afdelingen for en aftale.
Vi pakkede sammen og kørte afsted, pigerne blev fragtet hjem – hvor er vi heldige at de har så gode venner, og ikke mindst deres forældre.
Imens vi fik lagt ny sonde, hyggede Thomas og pigerne i stuen med boller og kakao.
Vi fik på afdelingen en sygeplejekasse til hver af pigerne, det blev velmodtaget da vi kom hjem.
Sonden er nu blevet sat fast med noget nyt plaster, så håber vi det holder bedre.

Vi fik spist aftensmad, og Leander blev putte. Klokken er blevet rigtig mange, og pigerne hentede deres dyner og puttede på sofaen med nattøj på. Det vil sige Kristine var faldet i søvn inden Josefine fik lagt sig.
Thomas og jeg lagde os og puttede med dem, vi så planet Earth – Josefine som speedsnakker. Det endte med at vi alle sammen faldt i søvn, og vågnede to timer efter på sofaen. Pigerne blev lagt i seng, og det passede med at Leander vågnede.
Skæbnen vil at han har hevet sin sonde op igen, så vi konfererede lige med afdelingen, og aftale at det kunne vente til i morgen tidlig.
Så det nye plaster er vist ikke en succes. Nu må vi se om de har en anden ide til os i morgen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 126 - Thomas' redning