Dag 117 – Mormor, terapi og praktik

Mormor har sovet her i nat, så Thomas og Morfar kom ud af døren i rimelig tid.

Mormor og jeg hyggede om morgenmaden, og mormor-erfaringen kom til sin ret, da hun mente Leander hellere ville have en bolle, fremfor havregrød.

Jeg tvivlede, men overgav mig til sidst, og ganske rigtigt så spiste han lystigt.

Pigerne fik tøj på, Josefine lakker noget til. Øv. Tror simpelthen det er den influenza vaccine, normalt er Josefine aldrig syg, men nu hiver hun alt med hjem fra børnehave. Tilgengæld så tager Kristine og jeg ikke i mod (og vi bliver normalt altid ramt).

Mormor og jeg fik ordnet vasketøj, imens Leander sov, der er jo ret meget der skal lægges på plads. Tænk vi kom i hus, inden han vågnede efter sine obligatoriske 30 min.

Jeg gik i bad, imens Mormor og Leander hyggede. Pigerne fik lov til at se Alladin, jeg fik pakket sammen, smurt en lille madpakke til dem alle 3, og sluttede af med at lave en bolle til dem alle. Det blev spist, og vi pakkede os sammen.

Det passede at vi kom afsted i rimelig tid (15 min senere end beregnet), og vi ankom til Allerød så vi kunne nå at pakke klapvogn ud, give Leander supplement, og ikke mindst pakket pigerne i tøjet.

Mormor tog Leander i klapvognen, og Kristine i hånden, imens Josefine og jeg gik til terapi.

Jeg læste i en bog om vredeshåndtering, imens hun arbejdede. Det er jo tankevækkende læsning, og jeg tror ikke vi skal kimse af hvad vores børn faktisk slås med.

Da Josefine var færdig, blev hun afløst af Kristine. Leander var ret ked af det, så jeg tog ham ind og forsøgte at amme. Det lykkedes ikke, men Kristine havde ikke behov for mig derinde, så vi gik afsted.

Vi gik op og fik købt børnene hver en bog, det havde vi aftalt hjemmefra, fik købt en foccacia til “frokost”, men Josefine ville have Kaj-kage så det blev også købt. Bliver helt varm indeni, og min omsorgsvulmer, især når jeg kan mærke den så intenst efter sådan en omgang terapi.

Vi gik tilbage imod Birgitte, og det passede med at vi mødte Thomas på vejen. Så der blev byttet biler, omrokeret tingene i bilen, og gjort klar til at hente Kristine.

Kristine blev hentet, og afleveret til mormor der tog pigerne med hjem til Greve. Thomas og jeg skulle til forældre-samtale med Birgitte. Det var en time hvor vi blev klogere på hvor dejlige piger, men jeg er meget træt. Det er helt naturligt, især fordi jeg er så stor en del af Josefines arbejde.

Pigerne rykker rigtig godt, og det skal nok blive godt på sigt, men det tager tid. Deres hverdag er jo vendt på hovedet, og der er mange ting der skal arbejds med. Ville ønske alle børn kunne få hjælp denne vej igennem, men ved godt det ikke er alle der prioritere denne form for behandling. Det er dyrt, men hvor bliver vi kloge på vores små vidundere.

Efter en time, kunne jeg ikke længere rumme mere, Leander var urolig, og kunne ikke rigtig finde sig til rette. Så det endte med at vi pakkede sammen, og kørte til Greve.

Hjemme kunne Josefine fortælle at hun havde været alene hjemme (5 min), imens Mormor afleverede Kristine til børnefødselsdag.

Hjemme fik Thomas, Leander og jeg frokost, inden jeg kørte til apoteket.

Hjemme igen, var der lidt hygge og opbrud, Mormor kørte hjem til Lolland, og jeg gik igang med at lave aftensmad. Josefine ville gerne hjælpe, så vi forsøgte. Morfar kom hjem i det samme, så det endte med at Leander, Morfar, (Josefine) og jeg lavede aftensmad. Thomas skulle hente Kristine til fødselsdag, også ville bilen ingenting. Så det endte med at vejhjælp måtte tilkaldes, og han måtte låne Morfars bil i stedet for.

Da alle mand var samlet, blev der spist aftensmad, derefter fulgte et bad til Leander. Kristine lakker også til, så pigerne puttede på sofaen, indtil Leander var puttet.

Thomas puttede pigerne, imens blev køkkenet ordnet færdigt, der blev smurt madpakker, lavet frugtposer og lavet medicin klar.

Derefter fik Thomas og jeg lavet kørselsregnskab, der skal afleveres på Rigshospitalet.

Vi er flade og eftertænksomme, vi håber at børnenes arbejde i terapi bære frugt, og det hele letter.