Dag 171 - Mandagspjæk

Dag 172 – løbetur og mormorforkælelse

img_4583 img_4585

Oppe fik vi pigerne i tøjet, Thomas afleverede Josefine og jeg afleverede Kristine. Dejligt at se hvor glad hun blev for at komme i skole, selvom alle dage jo selvfølgelig ikke er gode, så tegner det godt.

Leander faldt i søvn, Morfar kom forbi med invitationerne til Josefines fødselsdag (blækket blev ikke købt i Bilka). Da jeg fik sagt farvel til ham, fik jeg ordnet vasketøj, ryddet op, det er imponerende så meget der hober sig op.
Jeg fik givet ham en bolle, også var vi ellers klar til at gå tur.
Så passede det lige med at Mormor kom, så vi kunne gå samlet. Jeg smuttede ind i børnehaven, og delte invitationer ud til fødselsdag.
Mormor handlede til aftensmad, også gik vi hjem igen. Leander faldt i søvn på vejen, det er hårdt at være stjerne. Mormor og jeg fik ordnet vasketøj (mere af det), vi fik sludret og forberedt frokost.

Da Leander var oppe fik vi spist frokost, inden vi lege lidt i stuen. Mormor mindede min dårlige samvittighed om at der ikke er længe til en halvmaraton. Så jeg valgte at oprette en ny træningsplan på Endomondo (er ikke tilfreds, men det var nemt), så nu har jeg 18 uger til at træne op.
Vi pakkede os sammen, Leander i løbejoggeren, også strøg vi afsted. Taget i betragtning at jeg ikke har løbet siden 1. Februar er jeg godt tilfreds, vi klarede 6,7 km på 39.59 min. I forhold til mit slutmål har jeg lang vej igen, men det skal nok komme. Glæder mig til at formen vender tilbage.
Overvejer at tilmelde et hold til stafet for livet, hvem af mine læsere er med? (Det er omkring d. 21 august i Greve), formålet taler for sig selv, men det kunne da være sejt hvis vi kunne lave et ordentlig ryk, så kan vi sove lidt på skift hos os i løbet af natten.

Vi fik hentet pigerne, de var rigtig glade, tænk at Josefine og jeg gik hjem i sne/hagl.
Hjemme lavede Mormor aftensmad, imens jeg forsøgte mig ud i at underholde børnene. Morfar kom også hjem, også var lykken gjort for den unge mand.
Vi fik spist aftensmad, og jeg gik op for at putte Leander. Det tager altså noget tid, for han er ikke enig, selvom han er træt.
Da han sov, fik jeg puttet pigerne, også kørte Mormor og jeg i Ikea.
Hjemme fik vi lavet brochure til Mormors virksomhed, imens har Morfar og Thomas arbejdet udenfor med hegnet.
Det er fantastisk med hjælp, og vi kan snart se en ende på det hegn, så står det næste for tur.
Vi drømmer om hjælp til vores udendørs projekter, men det har alle jo op denne årstid.
Klokken blev alt for mange inden vi kom i seng, men trods alt glade for det der er lavet Idag – min løbetur for eksempel.
Håber der er andre der følger mit eksempel, jeg er klar på en heppegruppe.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 171 - Mandagspjæk