Dag 92 + 93 Rigshospitalet tur/retur af flere omgange

Vågnede ved at Leander var klar til leg, men også havde feber – Åhh nej.

Vi holdt øje med den, og den faldt over en time, men ikke meget. Har blev også noget slatten, så vi ringede ind til afdelingen – vi skulle komme (ingen overraskelse).
I mellemtiden var Leander faldet i søvn, så Thomas og jeg skyndte os at komme i bad og i tøjet, så vi var klar til afgang når han vågnede igen.
Josefine var i mellemtiden vågnet, hun havde sovet næsten 13 timer – sådan.
Vi har fået nyt køleskab – det fik vi på plads, og tømt det gamle. Hold op det rider alligevel – inden man er færdig.
Da Leander vågnede pakkede vi stille og roligt sammen, det vil sige; leander blev rigtig slatten, så panikken spredte sig inden vi sad i bilen, og var på vej til trygge Rigshospitalet – tænk at det er sådan man får det.
Fremme fik vi taget blodprøver samt værdier. Det vil sige det er ikke så nemt at tage dem på normalvis, så det endte med at det skete på gammeldagsmaner – med hele 3 personer til det.

Han blev tilset af lægen, men der var ikke umiddelbart noget der tydede på en bakteriel infektion, så hun regnede egentlig med vi nok bare kunne gå hjem igen – selvfølgelig afhængig af tallene.
Vi fik hidkaldt Mormor og Morfar (de skulle i teater kl. 15), de kørte forbi Marie og hentede Kristine og fortsatte ind til os på Rigshospitalet.
På Rigshospitalet, fik Josefine (og Leander) frokost, der blev leget. Jeg talte i telefon med kræftens bekæmpelse, for hjælp til hvordan Kristine kan hjælpes.
Jeg fik lidt forskellige bogtitler vi kunne starte ud med, samt et telefonnummer til en psykolog derigennem, måske hun har lidt guldkorn hun kan dele ud af.
Leander har ikke mellemøresbetændelse, og hans blodprøver var fine. Der blev taget et virussug (som at putte en lille støvsuger i næsen), det betød at han fik lidt mere luft i næsen – det nå være lidt rart.
Lægen endte med at sende os hjem, med besked om at starte antibiotika op igen (så vi ikke skal have endnu en kemopause). I det vi havde pakket sammen og var klar til at forlade stuen, ringede Mormor at nu stod de med Kristine ved elevatoren. Det kunne næsten ikke passe bedre.
Vi sagde goddag og farvel til Mormor og morfar, for derefter at pakke børnene i bilen, og køre imod Greve.
Hjemme fik jeg puttet Leander i barnevognen, og kørte derefter ud for at handle. Vi fik gæster en time efter vi var kommet hjem, det er aldrig rigtig sjovt når ens forberedelse bliver reduceret med 5 timer, men det lykkedes.
Christel og Jacob kom med deres dejlige piger, Cornelia og Olivia (Cornelia og Kristine går i klasse sammen). Der blev hygget lidt sammen om en the og farmors cookies (de er spist, så håber på ny sending snart). Derefter gik vi i køkkenet, og med fælles hjælp lykkedes det os at få stablet en skøn middag (i min mund) sammen. Lettere forsinket (1 time senere end planlagt), blev der indtaget lækkert flap Meat, med tilhørende kartoffeltoppe (rørt med cremefraiche, bacon, revet ost og forårsløg), to slags salat og flutes (vores hjemmelavet bearnaise endte med at skille – øv, så det blev knorrs).
Børnene fik hjemmelavet mini burgers, samt pommes. Det var et kæmpe hit.
Jacob havde taget to forskellige flasker rødvin med, fantastisk at blive introduceret for nogle nye vine. De var bestemt værd at prøve igen.
Mormor og morfar kom fra teateret, så Mormor hjalp med oprydningen efter maden (hvor heldig kan man være), Morfar smagte vinen. Helt igennem hyggeligt. Josefine og Kristine blev puttet. Det vil sige Kristine kom ret hurtigt ned igen, fordi hun var bange. Hun er begyndt at spekulere over døden, og er bange for at Leander er mere syg end vi siger, og at han dør. Puha, den er altså svær at sluge.
Det endte med at Mormor og Morfar tog hende med i seng, så kunne hun puttet trygt hele natten sammen med dem.
Vi andre spiste dessert – og snakkede lidt mere. Det endte med at klokken blev mange, inden vi ramte dynerne.

Søndag 5. Februar 2017
Natten var meget kort, især når Leander står op før kl. 6.
Vi gik i køkkenet, mormor stod op sammen med os.
Vi fik ryddet det sidste op fra igår, tømt opvaskemaskine og givet medicin.
Der blev leget, der blev sludret med Mormor, indtil at Kristine pludselig stod i stuen. Så Mormor hoppede under dynen igen, for at få Kristine til at sove videre. Jeg fik op med Leander, og det lykkedes Thomas at få ham til at sove videre.
Thomas stod op med Leander og Josefine, der passede det med at Mormor og Kristine også stod op igen.
Jeg fik lov til at ligge længe (kl. 8.15), da jeg var oppe blev Morfar vækket, og Thomas og Mormor løb en tur.
Jeg dansede med pigerne i stuen, det var så hyggeligt.
Leander er meget snottet og hoster også, så hans appetit er næsten ikke eksisterende, hvilket er lidt udfordrende, når han fortsat har feber.
Jeg forsøgte mig med lidt af hvert, til sidst med noget næsespray til af løsne, det resulterede i at sonden kom retur, så endnu en dag på Rigshospitalet.
Vi skyndte os derfor op og hente vores fotostudie frem, så vi kunne tage billeder af børnene, når nu Leander var sonde-fri.
Inden da fik vi spist morgenmad, alle mand kom i bad.
Mormor og morfar kørte (de skulle til rund fødselsdag), så der blev leget med kamera, fik nogle rigtig gode billeder, men det er jo også vores guld.

Kristine ringede og inviterede bedstevennen fra dagplejen på besøg, så Nicolaj kom.
Jeg fik ammet Leander, også kørte vi til Rigshospitalet. Han faldt i søvn i bilen, og sonden var heldigvis hurtigt lagt. Bortset fra at han fik blodnæse, så plastret blev ret hurtigt nasset.

Hjemme igen, blev der spist frokost, lidt i spredt fægtning. Leander blev ammet, og der blev leget.
Leander blev puttet, og jeg endte med at gå op og lægge mig under dynen.
Efter 30 min gik jeg ned igen, og jeg kunne høre Leander var oppe igen, og Nicolaj var blevet hentet.
Der blev leget lidt mere med kamera, det er så sjovt når man har muligheden.
Da aftensmaden var ved at være klar, blev Leander nød til at få en tur under bruseren. Så det endte med at alle børnene fik bad og nattøj på inden aftensmaden.
Der var lækre rester, så der blev spist burgere, og det syntes alle var et hit.
Da vi sad og spiste talte vi om Kristines frygt for døden, og at der skulle ske noget med Leander. Hun var rigtig ked af det, men vi syntes vi fik en god snak. Og imens vi sidder og beroliger og trøster hende, begyndte Leander at kløjs i noget bolle. Thomas var hurtig til at få ham op af stolen, og forsøge at få ham frigjort for bollen. Han fik hostet det fri af egen hjælp, men sikke en forskrækkelse.
Kristine blev rigtig ked af det, og vi måtte starte vores snak forfra, for hold op hvor var hun ked af det.
Jeg fik puttet Leander, og derefter blev pigerne puttet. Kristine blev puttet hos Josefine, så kunne hun kigge på Josefine hvis hun vågnede og var bange.
Det tog noget tid og snak om gode drømme, før Kristine overgav sig. Det føltes som meget længe, men klokken halv otte sov alle 3 børn.
Vi fik ryddet op, ordnet vasketøj, smurt madpakker etc. Så klokken 22 var vi klar til at gå i seng, klar til endnu en dag på Rigshospitalet.
Derfor har blogget måtte vente, når man nu har rundet Rigshospitalet  de sidste 3 dage, og har minimum 2 dage foran sig.

Leander forstår at holde sine forældre på tærerne – vi er bekymret, men ikke meget bekymret. Giver det mening?