Dag 91 – Nye tal

Vi blev vækket af Kristine der gerne ville vide on vi ikke skulle stå op. Så det endte vi med.
Jeg har ikke sovet så meget i nat, så er noget tung i måsen Idag.
Jeg vækkede Josefine, hun sov ellers så godt, øv.
Der blev lavet morgenmad, smurt madpakker og givet medicin. Men det tager tid, og inden vi så os om var klokken blevet mange. Thomas kørte Kristine i skole (hun skal med Marie hjem fra skole, og overnatte til i morgen), imens de var afsted fik jeg gjort Josefine klar (det tager tid), afsted kom de. Jeg fik pakket bilen og Leander, så vi kunne komme til Rigshospitalet.
Leander faldt i søvn, og jeg talte i telefon med Thomas. Selvom vi ikke sad sammen, er det nu skønt med en samtale uden afbrydelser fra børnene.
Jeg fik parkeret (rimelig afstand), trak nummerbrik til blodprøve og gik ind på afdelingen. Men vi fik ikke engang meldt vores ankomst, før det var vores tur.
Blodprøverne var hurtigt taget, også kunne vi pakke sammen for at tage hjem.
Turen gik rimeligt, og Leander faldt igen i søvn. Det her powernap det er altså noget møg for den lille mand.
Vi startede med at tømme postkassen, der var kommet sutter i lange baner. Det skal jo også sættes i system, men det har jeg vist fået styr på nu.

Indenfor fik vi hygget os på legetæppet, der blev spist kiks, vi bagte boller, og fjollede.
Modsat igår er han fuld at banditstreger og nyder min fulde opmærksomhed.

Da det blev tid til at putte, lagde jeg ham i barnevognen, og ønskede en lang lur. (Tro gør jeg hver gang, det sker vel en dag).
Inden jeg så mig om, blev vores ekstra barnevogn afhentet, så fylder den da ikke mere. Nu skal der blot investeres i en ordentlig løbejogger, også har Leander (og jeg) ingen undskyldning for ikke at komme afsted.
De var kun lige gået, da Leander vågnede igen. Han er bare så træt, men kan ikke få ham til at sove mere, selvom jeg prøver.
Så vi fortsatte legen og fjollerierne. Bl.a blev der facetimet, han syntes det er en fest, især når han selv holder telefonen.
Rigshospitalet ringede med tal, de havde rettet sig endnu mere, så inden grund til bekymring. Puha så kan man lidt bedre gå weekenden i møde.
Leander spiste lidt kartoffelmos blandet med flødeost, det virkede som om det var er hit, men han foretrækker stadigvæk amning.
Han bliver ret hurtigt træt, så inden jeg så mig om var han putteklar igen. Eller det troede jeg.
Så da han havde brokket sig i alarmen i en kvarter, trak jeg i tøjet, og bevægede mig ud for at gå med ham. Og når jeg alligevel var ude at gå (med alarmen om halsen), kunne jeg ligeså godt hente Josefine.
Vi havde god tid, når nu Leander sov i barnevognen, så der var tid til snak med pædagogerne, og ikke mindst fik Josefine god tid til at komme ud af døren.
På vej hjem gik hun med barnevognen, sikke en fornøjelse at have hende på tomandshånd. Hun havde rigtig meget på hjertet, så turen hjem gik jo hurtigt.
Hjemme håbede vi Leander ville sove mere, men vi tog fejl. Så han var hurtigt oppe igen, samtidig kom Thomas hjem fra arbejde.
Vi hyggede, og ordnede praktiske ting, helt underligt kun at have de to små hjemme, men også dejligt.

Vores nye køleskab blev leveret, det bliver nu rart med et der forhåbentlig virker optimalt.
Josefine har bestemt aftensmaden, så vi skal have burgere. Det endte med at vi alle 4 kørte afsted for at hente.
Josefine og jeg blev sat af ved Meny, for at handle snolder, og Thomas og Leander hentede burgere.
Hjemme blev maden spist med stor velbehag, inden det var badetid.
Leander blev puttet, og Josefine faldt i søvn til Disney Sjov.

Så en rolig aften indtages på sofaen, med en snak om håndtering af sygdom og Kristines skole.
Der er igen afklaring, jeg har kontaktet Kræftens bekæmpelse, forhåbentlig kan de hjælpe mig lidt på vej.
Tænk at jeg skal sige det, men føler virkelig ikke Rigshospitalet ved hvordan de skal håndtere Leanders sygdom vs f.eks leukæmi. Det er så frustrerende at være særlig, øv.