Dag 62 – kemodag i ny runde

Natten taler vi ikke om, men den var lang – og den lille mand har gang i maven at forstå, så vi skifter ret ofte ble, og hans lille numse er ret ødelagt. Nu var den ellers blevet rigtig fin, efter for meget antibiotika.

Kl. 6 var Leander klar til leg, men Thomas og jeg var lidt lange i betrækket, så det tog lige lidt tid før vi var klar til at stå op. Men pludselig gik det stærkt, jeg havde jo en aftale på Rigshospitalet.

Så vi skyndte os op, Thomas tog pigerne med nedenunder, der blev smurt madpakker og spist morgenmad. Jeg kom i bad, og afsted sammen med Leander. Vi kom overhovedet ikke afsted i tide, men afsted kom vi. Heldigvis var trafikken med mig, og det samme var min karma for en parkeringsplads. Så det hele flaskede sig, og jeg var glad. Det var noget andet med vejret, for kold det var det godt nok. Det var svært for os at holde varmen, selvom vi holdt ret tæt på opgangen.

På afdelingen var de allerede klar til at tage imod os, så inden vi så os om var Leander koblet til kemo, også var det bare at vente. Det vil sige; der skulle skiftes plaster, både på hans cvk og hans sonde. Det ved sonden drillede rigtig meget, så det endte med at det første plaster gik i stykker, så det var afsted efter noget mere.

Det tog Leander altså ikke så godt, og jeg skal love for at sygeplejerskerne fik skæld ud, men det er jo godt han siger fra, det betyder jo han er en stærk lille en.

Da vi havde været det hele igennem, kunne vi køre hjem igen. Det vil sige vi havde en aftale med Tante Eva og Wilhelm, så vi kørte nordpå.

Det var helt underligt at lande deroppe før kl. 10, for det plejer jo på ingen måde at være sådan når vi har været på Rigshospitalet.

Vi fik hygget med bolle og the, det vil sige det blev ikke til så meget the, for Leander skulle skiftes af et par omgange, hmm. Jegfølte mig heldig at jeg opdagede det inden det var røget ved siden af.

Wilhelm vågnede, og jeg skal love for at der var gensynsglæde, jeg tolker det i hvertfald sådan. Leander var meget begejstret, og registrerede alt hvad Wilhelm “sagde” af lyde. Og Wilhelm var et stort smil, det smelter jo mødrenes hjerter. Tænk at de kan få en bedste ven allerede nu, det tegner i hvertfald godt.

Vi endte med at gå i stuen, hvor drengene kunne ligge på legetæppet, men Leander var blevet træt, så han blev puttet. Wilhelm og jeg hyggede, imens Eva kørte afsted efter en pakke. Men det tog ikke særlig langtid før han savnede sin mor og hendes babser, så selvom jeg godt kunne have klaret den, endte det med at vi gik rundt og sang lidt, inden hun var hjemme igen.

Med Wilhem puttet, blev vi enige om at det var frokost tid, men tiden den flyver jo afsted i godt selskab, så Leander var allerede klar igen. Så bliver alt ligesom rykket, hmm.

Frokosten blev spist, og så fjollede vi lidt rundt. Leander vil ikke rigtig ligge ned, og jeg tror simpelthen det er fordi vi har taget den ene type medicin fra ham, den imod refluks/mavesyre. Den kender vi jo særdeles godt fra Josefine, så vi kender også de tegn der kommer, når det driller. Det giver i hvertfald rigtig meget mening at han ikke vil ligge ned, og ikke rigtig kan finde ro.

Med ham oppe igen, var der dømt mere hygge, men tiden flyver, og da han igen sked (Denne gang igennem tøjet), så valgte jeg at vende snuden imod Greve, for at håbe på at han kunne få en god lur i barnevognen.

Hjemme var vandværket igang i vores indkørsel, så det betød at vi ikke kunne komme ind med bilen. Det var ret irriterende, da Leander var faldet i søvn, og jeg havde regnet med jeg blot skulle hente barnevognen, også var det det, men nej.

Jeg måtte parkere hos genboen, pakke Leander i voksiposen, for derefter at gå hjemad. Hjemme fik jeg lagt ham i barnevognen, lad mig sige det med det sammen, det tegnede til en succes.

Jeg skyndte mig over for at flytte bilen, det var ved at være fyraften for håndværkerne, så det passede jo meget godt.

Men jeg havde kun lige trillet bilen ind i indkørslen, så var Leander der, han var virkelig ked af det. Så jeg endte med at gå en tur med ham, men jeg havde jo ikke låst huset af, så langt væk kunne jeg ikke gå.

Jeg fik talt med formanden, de har åbenbart gravet et kabel over, de tror det er til antennen, men vores fjernsyn virker, så det er det jo umiddelbart ikke. Jeg mødte også en mor på vejen, vi har begge været på barsel i en periode, så vi kunne lige sludre lidt. Det er underligt at fortælle til andre at Leander er syg, for det er ikke alle dage vi lige tænker over det.

Det begrænser os, men når han er i hopla, så “mærker” man det jo næsten ikke.

Det lykkedes ikke at få han til at sove, øv. Nå hjem igen, Leander er Mega træt, men vil ikke rigtig sove. Spytter sutten ud hele tiden, og klør gummerne. Håber snart de tænder bryder igennem.

Med alle mand hjemme, fik vi sludret og hygget lidt, overskuddet fra ikke sovende baby er væk, så den stod på pizza.

Imellem tiden var Leander falder i søvn i mine arme. Han blev lagt i eon egen seng, med håbet om at han måske var gået i seng til natten. Men da Josefine gik ovenpå på toilettet , var luren forbi, og den unge mand kunne lige få lidt indenbords.

Sluttede med at alle fik et bad (vi skal bade minimum 1 gang i døgnet, for at minimere bakterier på huden). Derefter blev Leander puttet på ny, inden det var pigernes tur. Det vil sige, han vågnede ret hurtigt. Og besluttede at han skulle startes op på Nexium igen, da jeg mener det gør forskellen.

Thomas kom op, men ville lige tjekke sonden – det vidste sig at den på ingen måde lå rigtigt, så heldigt at Thomas er så grundig.

Hmm, så nu ved vi at vi skal en tur på hospitalet i morgen, for at få lagt en ny sonde, øv.

Vi faldt i søvn på sofaen, så bloggen måtte vente til Idag.