Dag 59 – Udskrevet

Natten er forløbet ok, men det er nu hårdt at stå op kl. 6.30, når man først kommer i seng til midnat. Især når natten rummer 3 amninger.

Vi stod op, og kl. 7.14 var Leander jeg afsted til endnu en omgang medicin på Rigshospitalet. Han faldt ret hurtigt i søvn, er ret misundelig, ville ønske det var mig.

Fremme, fik vi fortalt at vi var ankommet, og så skulle vi ellers bare vente på sygeplejersken. Da hun kom, blev hun mødt med vink og klap, det er en lille charmør jeg har taget med idag, hold da op. Han ved det endnu ikke, men han har dem alle i sin hule hånd.

Blodprøver blev taget, og medicin blev givet. Derefter gik vi i køkkenet, det er trods alt det privilege der er, at morgenmaden bliver serveret. Den blev indtaget under højt humør fra yngste manden. Da det var klaret, gik vi tilbage på stuen, der blev skiftet ble, og leget lidt.

Kl. 9.45 kunne sygeplejersken fortælle at der var kommet svar på blodprøverne, men at der lige skulle en læge til at kigge på dem. Vi var nummer 2 til stuegang. Jeg var optimistisk, og besluttede at jeg ikke puttede Leander, selvom han var træt, for hvis vi alligevel kunne køre hjem indenfor en halv time, så var det bedre givet ud.

Ringede til Thomas og sagde at vi nok kunne spise frokost sammen, på hans arbejde. Fuld af optimisme fjollede Leander og jeg rundt. Det er så skønt at nyde hans tilstand, for jeg skal lige love for der er krudt på drengen, og charme for alle pengene.

Da der var gået en time, og vi endnu ikke havde set en læge, overvejede jeg alligevel situationen, så efter en tur på gangen, en snak med diætisten, fik Leander lidt mere bryst, og imod alle odds, lykkedes det faktisk at få den unge mand til at sove.

Jeg lagde mig i “min” seng, og slappede af, men da kl. var blevet 12.15 og der endnu ikke havde været en læge, besluttede jeg at jeg ligeså godt kunne se om jeg ikke kunne få en lille lur.

Da klokken blev 13.15, kom lægen endelig, og det lykkedes dem at vække Leander, det var ikke helt tilsigtet, men de virkede meget tilfredse med det.

Han fik stor ros, og hans tal ligeså. Så endelig lykkedes det, vi kunne blive udskrevet, og kunne gå hjem. Fantastisk – vores lille super mand er så god til at danne nye gode celler, så antibiotika kuren kunne afsluttes 2 dage før. Nu skal vi “først”tilbage torsdag til normal kemo-dag, så må vi bare håbe det bliver en normal dag. Vi krydser fingre.

Vi fik pakket stuen sammen, og sygeplejersken kom tilbage med vores medicin. Der skulle lige bookes tid til torsdag, den tid ringer hun med, det er simpelthen for besværligt at blive og vente.

Vi kørte imod Greve lidt over 14, men der er åbnet op for trafikken igen efter juleferien, så det tog lidt længere tid at komme hjem. Den unge mand udnyttede det til en lur, imens jeg kunne sludre med Tante Eva. Win/Win.

Hjemme fik jeg pakket ham ud, troede egentlig han skulle sove mere, men det kunne jeg godt glemme. Jeg fik frokost, eller hvad man skal kalde et, når klokken er blevet 15.30. Leander nød at ligge på gulvet og lege/rulle rundt, der går ikke længe før han kan komme rigtigt rundt ved egen hjælp.

Jeg forsøgte igen at putte Leander, men den unge mands dagsorden og min er altså vidt forskellig, så det endte med at han slet ikke sov mere idag, så behøver jeg sige at han var rigtig træt, da han skulle i seng?

Nå men tøserne har været hos Farbror og Tante, fordi Farmor og Farfar skulle passe fætter og kusine. Det var jo ren luksus, for så var der dømt leg og forkælelse hele dagen. Og der sluttede det ikke, så Farmor og Farfar tog pigerne med til Greve. Farfar legede læge med ungerne, og nusse om Leander på gulvet, imens Farmor kreerede lækker aftensmad – behøver jeg sige at jeg føler mig vildt forkælet?

Thomas var hjemme lige som aftensmaden var klar til servering, Leander fik kartofler, og modsat de andre dage så gled der faktisk 10 mundfulde ned, det er jo bestemt en stor fremgang, i forhold til bare i går. Kvalmen er også aftagende, omend den fortsat er dominerende.

Pigerne legede, det vil sige Josefine drillede, og Kristine byggede tårn.

Der blev ryddet op efter maden, stuen blev cleanet for legetøj, det sidste nytårspynt blev pakket væk, og Farmor har ordnet vasketøj. Nu kan aftenen nydes på sofaen, inden en ny dag starter i morgen. Jeg håber at alt falder i hak, så jeg kan trække i træningstøjet og besøge Helle i Solrød (Jeg krydser fingre, og vil gøre mit til det kan lade sig gøre).

Dagen idag har været udmattende, jeg har skrevet om det før, men gør det altså lige igen. Det at det er andre mennesker der ukritisk disponere over ens tid, det er virkelig grænseoverskridende. Jeg undres over at man vil være sig selv det bekendt, og kan ikke forstå at tilgangen til patienterne og deres tid er så ligegyldig, at man bare kan vente i en uendelighed. Jeg er da klar over at det ikke er spor akut at sende os hjem, men des før de kunne sende os hjem, des før kunne de igen disponere over vores stue til en anden patient.

Jeg håber virkelig ikke vi skal igennem flere af disse indlæggelser, jeg ved da godt at det er utopi at tro det ikke sker, men man har altid lov til at bevare håbet og troen. Og som bekendt kan troen jo nogle gange flytte bjerge. Indtil videre så flytter vi bjerget lidt af gangen, men flyttet bliver det.

Rigtig god aften til jer alle.