Dag 70 Intet nyt er godt nyt

Leander og jeg lagde tidligt ud, det vil sige Thomas måtte også bidrage til festen, så vi var oppe kl. 4, for at skifte ble, og så var det altså ikke rigtig nemt at sove, så det endte med en masse snak og pludren fra den lille mand, indtil forældrene forbarmede sig og stod op kl. 6.

Leander oeg skulle ind på Rigshospitalet til blodprøve senest kl. 8.30, så jeg ville gerne afsted senest kl. 7.15 for at slippe for den værste kø (hvis jeg var heldig). Pigerne stod op, Kristine klagede over ondt i maven, og i halsen. Det er der som sådan ikke noget nyt i, men idag så hun lidt mere bleg ud, og blev ved med at smutte tilbage i seng.

Det endte med at vi blev klar til at gå nedenunder, efter Thomas, Leander og jeg har været i bad. Inden jeg når ned af trappen kalder Kristine at hun er blevet dårlig, og inden jeg når at lokalisere hende, har hun kastet op i gangen. Så er fredag ligesom skudt igang. Jeg får tørret op, sendt hende op i bad. Jeg får lavet medicin til Leander, og sørget for morgenmad til Josefine, inden jeg haster ud af døren.

Den unge mand er træt (Det forstår man jo godt), han falder i søvn i bilen, jeg ville ønske jeg kunne gøre det samme. Vi er tidligt fremme, og finder en parkeringsplads lige for (luksus). På Ambulatoriet bliver vi mødt af sød sygeplejerske, der sørger for at vi kan få taget blodprøve. Vi sidder og venter på det bliver vores tur, alt imens vi lige korredinerer alt det praktiske vedr. denne blodprøve og svar.

Vi bliver enige om at vi kan tage hjem, også ringer de med svar, samt en plan for det videre forløb. Så hurtigt var vi ude af døren igen, og ramte Greve omkring kl. 9.30. Det føltes helt fantastisk, og blev ramt af en voldsom energi til at få lavet noget praktisk. Thomas er blevet nød til at blive hjemme, fordi Kristine jo er syg. De skulle være til læge kl. 11. Inden da fik vi fjollet og hygget os med hinanden, jeg fik også lagt lidt vasketøj sammen. Det er som om det aldrig rigtig vil få en ende, men heldigvis begynder vores oprydning af være afsluttet, så der kan blive gjort rent (Søndag hvis ungerne samarbejder).

Lægen ringede og kunne fortælle at Leanders infektionstal var faldet markant, og at hans immunforsvar var på vej op. Det var ikke meget, men lidt har vel også ret. Så endnu engang tager den unge mand røven på alle. Og ikke mindst bliver morens bekymringer gjort til skamme – dejligt.

Jeg blev ramt af energi, og en voldsom glæde. Min lille mand overrasker gang på gang, og beviser hvor helt igennem sej han er.

Thomas tog Kristine til læge, jeg puttede Leander i barnevognen, og fik en tur med ham.  Han var ikke enig i min beslutning om at han skulle sove. Faldt i søvn gjorde han, måske fordi jeg talte i telefon med Farmor.

Hjemme blev der ryddet lidt mere op, og da Thomas ringede for at sige de var færdige hos lægen blev vi enige om at de tog Josefine med hjem på vejen.

Hjemme spiste vi frokost, Thomas kørte til Rigshospitalet, da vi manglede kvalmestillende, og fordi jeg i morges glemte at aflevere afgøringsprøverne.

I mellemtiden vågnede Leander, vi forsøger det bedste vi har lært med at underholde ham, men det er ikke så nemt.

Med Thomas hjemme igen, blev Leander puttet, det blev kun til en kort lur – 35 min.

Josefine og jeg tog ud for at handle, vi fik klaret; apoteket, fakta og banken på 40 min, det syntes jeg var ret sejt.

Hjemme gik vi igang ned aftensmaden, grillkylling med pommes. Det er vist denne uges tema, altså pommes. Måske det skal være gulerødder i næste uge?

Vi fik spist, Leander var meget træt, så jeg puttede ham inden han fik sin medicin.

Thomas og jeg ordnede køkken, og puttede med pigerne til Disney sjov og fredagsslik. Hvilken luksus.

Leander kaldte som det var slut, Thomas lavede medicin, og jeg puttede ham igen. Derefter puttede Thomas tøserne.

Vi endte på sofaen, men det blev med lukkede øjne for os begge to.

Vi er brugte og trætte – både fysisk og psykisk.