Dag 99 – feber og Rigshospitalet

Kl. 03.30 var jeg inde hos Leander for at amme, det viste sig at han havde feber 38,5 (hvilket jo er den magiske grænse). Pyldremor får ondt i maven, og kan næsten ikke overskue hvad det betyder. Jeg besindede mig, og faldt i søvn igen, om end det er svært. I sær fordi Kristine kommer mange gange, og sover hos os.

Oppe fik vi alle morgenmad, jeg fik talt med afdelingen. Leanders temperatur er faldet, og han har det egentlig ok.
Afdelingen sagde vi skulle se tiden an, også måtte vi jo kontakte dem igen.

Derfor blev der taget en rask beslutning, Thomas skulle på arbejde, og jeg kunne køre til Lolland med ungerne for at aflevere tupperware.

Men der er langt fra tanke til handling, især fordi Josefine som tidligere beskrevet er et kapitel for sig, og hendes beslutsomhed lige så. Det lykkedes heldigvis at komme afsted, en time senere end håbet, men det gik.

Leander faldt i søvn i bilen, og jeg krydsede fingre for at vi kunne komme hele vejen derned, inden han vågnede. Men allerede ved Tappernøje skulle Josefine tisse, det resulterede i at Leander vågnede. ØV.

Så er der altså langvej til Maribo. Han skreg en meget stor del af sen resterende del af turen. Jeg var sikker på det var fordi han var sulten, men ikke havde ro til at spise. Men fremme ville han faktisk ikke ammes.
Alle 3 fik en leverpostejmad, men jeg tror kun Leander smagte den, tror faktisk ikke han spiste en hel mundfuld.

Moster Mie og Moster Mette kom, og der var hygge på højt plan.

Leander blev puttet, så vi kunne spise frokost i god ro og orden. Men frokosten var kun lige færdig, da Leander kaldte igen.

Han vil ikke rigtig spise, og samtidig er hans temperatur på opadgående, så nu er min bekymringsmave på højtryk.

Det endte med at jeg pakkede alle 3 børn sammen igen, jeg kan ikke finde ro, og Leanders temperatur er på 38,2 så er det altså mere rart at være hjemme, og tæt på Rigshospitalet.

Turen hjem, gik ikke som forventet. Leander vågnede allerede efter 30 min. Så Kristine agerede pauseklovn, indtil vi kom hjem.

Det passede med at vi ramte indkørslen næsten samtidig med Thomas, så han fik lov at tage Leander ud. Han blev meget glad for at se sin far.

Vi fik taget en ny temperatur – 37,7 så jeg ringede ind til afdelingen, og vi blev enige om at skulle se tiden an, men blev den 38 eller derover skulle jeg ringe igen.

Vi fik talt med Thomas, vi fik nusset lidt, og sluttelig fik jeg lavet aftensmad.

Med aftensmaden serveret og spist, var det putte tid for den Unge mand. Set betød samtidig en ny temperatur. Den var steget til 38,1 så afdelingen blev kontaktet. De ville gerne se os til blodprøver, og sygeplejersken ville gerne have jeg pakkede en taske så vi kunne blive og overnatte. Det var ikke lige sådan jeg havde regnet med at bruge min lørdag aften.

Leander og jeg fik pakket os sammen, og det endte med at Thomas og Pigerne blev hjemme, og jeg kørte sammen med Leander.

Blodprøver er taget, men svar forventes først omkring midnat.

Så intet nyt herfra, temperaturen er faldet, vi venter bare.
Det er så hårdt at man er underlagt andre og deres beslutning.