Dag 214 – 1. Kemodag – og feber

Vi vat trætte, så det var svært at komme op og igang. Leander kaldte, og han kom på potten. Josefine kom ud for at underholde, hvilken fornøjelse.
Vi stod op, børnene fik tøj på inden vi gik i køkkenet for at spise morgenmad. Det endte med at pigerne fik forhandlet sig til at se tv imens de spiste. Vi fik givet medicin, inden vi strøg i bad.
Pigerne skulle holde øje med Leander, men han fik lukket sig ind i køkkenet, uden de opdagede det. Det var først da Thomas stod ud af badet han hørte det, og der var Leander virkelig ked af det.
Vi fik tøj på, og kom ud af døren. Thomas blev hjemme, da vi fik tømrer på besøg, så vi kan få lavet skydelåge i kælderen. Jeg fik afleveret, også kørte vi afsted til Rigshospitalet, og kemo.
Der var virkelig meget trafik, men fremme fik vi parkeret og gik afsted.
Det er med en underlig følelse i kroppen at vi tager afsted, for vi ved jo næsten på forhånd hvad der kommer til at ske.
Fremme fik Leander taget blodprøver, og blev sat til sin kemo.
Da kemoen (2. Typer) vat givet, kom lægen. Hun kiggede på Leander og var tilfreds, og blodprøverne stemte heldigvis overens med hendes umiddelbare vurdring.
Derefter tog vi ind forbi Thomas arbejde, da vi mangler lidt forskelligt hjemme, og jeg kan jo ikke handle i løbet af dagen, da Leander jo ikke må komme med.
Jeg fik klaret det, også blev vi til frokost.
Leander var begejstret.
Vi kørte hjem, Leander faldt i søvn på turen hjem, og jeg kunne heldigvis lægge han i barnevognen så han sov videre. Jeg fik talt med, og set tømrerens arbejde, dejligt det er klaret. Det har virkelig pyntet.
Jeg lagde mig et kort sekundet på sofaen, inden Leander var klar igen. Jeg pakkede os sammen, og gik afsted efter pigerne. Jeg startede med Josefine, og hun var noget uheldig på vejen, så hun endte I barnevognen.
I skolen endte det med at Kristine tog med Marie hjem.
Da vi var hjemme igen, stødte vi på Thomas. Josefine og jeg strøg til age i børnehaven, da hun kunne fortælle at de spiste bær fra en busk, og kaldte den ærter. Heldigvis var det blot ribs.
Hjemme igen kom morfar, han og jeg samt børnene kørte efter nye kartofler og jordbær, Thomas kørte på apoteket.
Vi opdagede at vores Opel er punkteret, så nu skal det også ordnes.
Vi fik lavet mad, imens morfar fjollede med børnene.
Vi satte os til bords, men Leander er klattet, og har nu feber 39,0. Så er vi igang.
Vi fik spist, og pakket sammen. Kristine har fået lov til at sove hos Marie, så de ikke skal bøvle senere.
Thomas puttede Josefine, også kørte vi afsted. Feberen er støt stigende, og han er ret mør. Vænner mig aldrig til det.
Vi drog afsted til Rigshospitalet, men Idag var vores heldige dag.
Ikke nok med det er en af vores yndlingssygeplejersker der er på arbejde, det er også den ansvarshavende (for Leander) læge der er på arbejde.
Så han fik taget blodprøver, blev kigget og lyttet på. Også fik vi lov til at tage hjem, da vi jo efterhånden kender hans tilstand ret godt, og det derfor ikke vurderes at være en infektion, men alene kemoen. Vi håber hun har ret, så nu er det en anderledes nat vi går i møde.
Hvordan forbereder man sig egentlig på at gå natten i møde med et febersygt barn, når man ved det er ok? Vi skal nok klare den, vi har verdens sejeste lille dreng, og når denne uge er over, så har vi to ugers kemo tilbage i denne serie.
Så venter status blot.

Ps det bedste der kommer ud af feber, skidt fyr og ventetiden er trods alt en opdateret blog 😂