Dag 257 – 2. Kemo – feber og Moster Mie

Onsdag 19/7
Leander havde igennem natten høj feber (40,1), men da han har det rigtig fint, ikke er rigtig dårlig får vi lov at blive hjemme. Det var en noget måbende sygeplejerske der overlod den besked til os, men vi var trygge ved det.
Oppe fik Leander medicin, og vi drog afsted til Rigshospitalet. Kristine tog med, med håbet om at hun kunne hilse på hendes klassekammerat der også er syg. (Det lykkedes desværre ikke).
Fremme fik Leander sin kemo, det er meget tydeligt at han bestemt ikke har lyst til at være i rummet hvor den gives, ligeså snart vi kommer ud, så er han en verdensmand, men inden i rummet bliver han rigtig irriteret.
Vi skyndte os hjem igen, hvem vil ikke også gerne det. Hjemme var Josefine og Thomas igang med morgenmaden, og Moster Mie var lige kommet.
Vi spiste på den nye terrasse, super lækkert.
Leander nød at være hjemme, der blev leget i haven. Leander har stadigvæk høj feber, men med Pinex hver 6. Time og bonyl hver 12. Time så kommer han igennem dagen, uden alt for meget ballade.
Det medicin han får imod blærespasmer, det gør desværre også at han har ret hyppig afføring, men tilgengæld har han ingen smerter når han tisser.
Vi legede og hyggede i haven, og var “bare” sammen.
Vi fik puttet Leander, og Moster Mie, pigerne og jeg kørte afsted for at handle sand ting til Leander, som han kunne fobi sin sandkasse.
Leander var desværre meget hurtigt oppe af sin lur, så det endte med at vi kørte hjem med mig.
Moster Mie og pigerne hentede sand til Leanders sandkasse, samt handlede ind til frokost.
Vi spiste igen på terrassen, så lækkert. Det føltes som rigtig sommeferien, om end det blæste lidt.
Leander er meget begejstret for sin sandkasse, så meget at han ikke rigtig kan koncentrere sig om at spise, men mon ikke vi også får løst det.
Vi forsøgte at lære Josefine at køre på rulleskøjter (det er ikke så nemt), fik puttet Leander til sin lur. Jeg tog pigerne med ud for at handle, for vi manglede bleer – det går jo ligesom ikke. (nok er han dygtig på potten, men alligevel).
Da vi kom tilbage sov Leander stadigvæk, Moster Mie trænede på terrassen i solen, vi andre spise is, og plejede vores dårlige samvittighed. (Eller mangel på sammen, men det er vel egentlig ikke så godt tænker jeg, hmm).
Jeg fik lavet aftensmad, og vi spiste igen udenfor. Er det ikke bare skønt, at det kan lade sig gøre? Vi nyder det i den grad når vejret tillader at vores verden og muligheder åbnes bare en lille smule.
Børnene blev puttet alt for sent, Thomas fortsatte arbejdet udenfor, imens jeg skrev blog. Det er hårdt at være så meget bagud, især fordi jeg nyder at skrive den.