Dag 137 – Rigshospitalet og svømning

Der har været gang i den i nat, bådd hos Leander og Kristine. Leander var tidligt oppe, og vi vag lidt rundtosset da vi stod op.

Thomas tog Leander på potten, jeg gik i køkkenet og fik ordnet både medicin og madpakker.

Thomas og Leander kom ned, der blev spist morgenmad, og vi gik op i bad. Leander rodende rundt på gulvet, det er så hyggeligt at høre ham pludre begejstret over sine egne påfund og nyopdagelser.

Thomas blev sendt ud af døren, og jeg fik vækket pigerne. De var ikke umiddelbart begejstret for at de skulle have tøj på, og ordnet hår inden vi gik ned for at spise morgenmad. Leander spiste lidt mere, også pakkede vi os sammen for at gå til skole og børnehave.

Pigerne i top humør, og Leander siddende i barnevognen. Det er så hyggeligt, og jeg håber virkelig dette kan være vores vendepunkt for vores morgenrutine, så vi kan komme ud af døren i ordentlig tid.

Idag fandt Josefine og jeg en snegl på vejen til skole, men den skulle ikke flyttes, så vi endes om at se til den når vi gik tilbage.

Fremme i skolen, hjalp Josefine Kristine med at pakke tasken ud, men er ikke sikker på det er den store hjælp. Det er lidt udfordrende at jeg ikke kan komme med ind på skolen, for jeg vil ikke gå fra Leander når han sidder oppe i barnevognen.

Derfra gik Josefine og jeg afsted imod børnehaven, på vejen opdagede vi at “vores” snegl var blevet kørt over. Så nu har vi reddet et par snegle efterfølgende, for det kan vi altså ikke have hængende på os at der dør snegle på vores vej.

Josefine blev afleveret, og jeg gik hjem med en sovende Leander. Hjemme fik jeg ryddet det værste af vejen, også vågnede Leander igen. Vi ristede lidt brød, men det var ikke meget den unge mand ville indtage. Jeg supplerede ham inden vi gik afsted i morges, det er et no go fremover, for det tager klart appetitten. Da der var spist brød, skyndte vi os at pakke sammen, så vi kunne komme til Rigshospitalet.

På vejen derind faldt den unge mand i søvn, og vi kørte forbi kontoret for at tage Thomas med derind ad. Fremme var det et stort cirkus for at finde en parkeringsplads, det er utroligt så få parkeringspladser der er, til så mange patienter. Og det er jo ikke kun fordi der bygges om derinde, så er der også vejarbejde. Vi konkluderede at der nok var ca 200 pladser ialt, det er alligevel ikke mange.

Fremme på afdelingen, talte vi med sygeplejersken, også blev vi kaldt ind til lægen. Vi opdagede lidt udslet på Leander, der minder rigtig meget om den måde som sygdommen startede på, derfor var det vigtigt for os at det blev kontrolleret. Hun kunne ikke afvise det, men mente ikke umiddelbart det var sygdommen, men hun kunne godt forstå vores bekymring. Der blev taget nye blodprøver, også kunne vi ellers tage afsted igen. Hverken be-eller afkræftet, men i hvertfald ikke mere bekymret. Det er da altid noget.

Vi kørte ind med Thomas, det passede lige med frokost. Så den blev indtaget, Leander siddende på bordet, charmerende damerne. Han er virkelig i hopla, i sær når vi møder andre mennesker. Glæder mig til at tale med kommunen om at komme i SIV huset, for set vil gøre en forskel for Leander, at komme ud blandt andre børn. Men nu må vi se.

Derfra gik turen hjem, hjemme lykkedes det mig at flytte Leander over i barnevognen, og efter lidt vuggen og gå frem og tilbage, lykkedes det at få han til at sove videre. Det er en kæmpe sejr, det sker jo nærmest aldrig.

Det er heller ikke sådan at han sover mange timer, men en halv time har også ret. Oppe igen, blev det leget, fjollet og ellers bare tullede lidt rundt. Thomas havde behovene at blive på arbejdet, så Morfar kom hjem, så Josefine stadigvæk kunne komme til svømning.

Leander fik en omgang kartoffelmos, inden der blev pakket svømmetaske. Da Morfar var hjemme, fik jeg pakket Leander i barnevognen, skrevet til SFO’en og så var det ellers afsted for at hente Josefine. Jeg fik lov til at tage med til svømning, det er over et år siden at jeg har været i svømmehallen med Josefine, så jeg var nok mere glad end hende.

Vi fik klædt om, og ellers så fik vi svømmet derudaf, en dejlig oplevelse. I omklædningen fik jeg talt med en kollega, det er så hyggeligt når man taler med skønne mennesker fra den virkelige verden.

Derfra var det hjem, Thomas var i mellemtiden kommet hjem, og havde påbegyndt aftensmaden. Kristine var blevet uvenner med sin far, så jeg kunne starte med konfliktmægling inden aftensmaden. Da denne var serveret, var der ro over hele linjen. Der blev spist med godt humør fra alle mand.

Derefter gik Thomas og Leander i bad, imens Morfar og jeg fik ordnet køkken. Jeg gik op og fik ordnet Leander, derefter var der leg i stuen. Vi lagde vasketøj sammen, imens Leander var i sit es, han forsøgte at hjælpe med vasketøjet, det var så hyggeligt. Pigerne slappede af til tv.

Jeg fik puttet børnene, med assistance af Thomas. Det lyder som om det er så let, men det tager altså noget tid, inden de alle 3 er over deres fjollerier, og ballade. Sådan må det være, men når putningen tager 45 min, bliver man så træt.