Dag 135 - søndagssløvhed

Dag 136 – Sundhedsplejerske og mandagspower

img_4157

Oppe, tog Thomas Leander med på toilettet, og jeg gik i køkkenet, hvor jeg ordnede medicin, og smurte madpakker.

Thomas og Leander kom i køkkenet, hvor de spiste morgenmad.

Vi gik på badeværelset, og fik et bad. Jeg tog Leander med i soveværelset. Josefine sov i vores seng. Hun vågnede ved at vi kom ind i soveværelset, for ag få tøj på.

Jeg fik hende op, og vi aftalte at hun skulle have tøj på og sat hår, inden vi vækkede Kristine. Det er nemmere for Josefine hvis det er en konkurrence. Men Kristine havde ligget vågen lidt, så hun var også hurtig i tøjet.

Vi sendte Thomas ud af døren, og vi gik i køkkenet. Pigerne fik morgenmad, og vi pakkede os sammen, til at komme ud af døren.

Leander blev sat i barnevognen, og Kristine kørte stolt afsted, imens jeg hjalp Josefine.

Fremme ved skolen, blev Kristine afleveret. Josefine hjalp Kristine, der var ingen til at kigge efter Leander, så jeg måtte blive ude, så han ikke pludselig ryger ud af barnevognen. Eller at der er nogen der kommer forbi, og lige skal dikke ham.

Vi gik fra skolen, og Josefine var i hopla. Så vi gik til børnehaven i højt humør. Leander var træt, så jeg lagde ham ned, inden vi gik ind i børnehaven.

Josefine blev afleveret i god ro og orden, en fornøjelse ag aflevere en skøn og glad pige.

Hjemme fik jeg sat vasketøj over, og ryddet op (eller så langt som jeg kunne komme inden Leander stod op).

Vi fik besøg af sundhedsplejersken, hun var glad for at se Leander igen. Hun syntes han så bedre ud, at han havde fået mere hår. Det er jeg jo glad for at høre. Han trives, og han følger godt med, i sin udvikling.

Da hun gik ud af døren, hyggede vi noget mere, vi fik ordnet lidt mere vasketøj og ryddet lidt mere op.

Jeg puttede ham i barnevognen, og gik en lille tur. Men ret hurtigt efter vågnede han. Det lykkedes mig efter 20 min, hvor han blev vugget i mine arme at sove videre. Jeg kunne lægge ham i barnevognen igen, men det var en stakket frist, jeg kunne lige nå en rugbrødsmad, så var han klar igen.

Vi ordnede lidt mere vasketøj, og spiste lidt pasta. Kristine kom hjem, men hun ville altså ikke med hen og hente Josefine. Så Leander og jeg gik afsted, heldigvis var der god hjælp fra personalet, så vi kan sikkert hjem. Josefine løbende fordi hub skulle tisse.

Hjemm dansede pigerne, og Leander sad på gulvet og klappede. En fornøjelse at se.

Med Thomas hjemme, fik vi ordnet lidt mere vasketøj, inden aftensmaden blev lavet. Alle mand spiste, om end det ikke var med stor begejstring fra alle mand til at starte med.

Efterfølgende var det badetid, jeg fik puttet Leander og Thomas puttede pigerne.

Aftenen er nydt på sofaen, reflekterende over vores store dreng. Han er blevet en rigtig tumling, med knubs og blå mærker. Han har fået sin første rigtige bule – tænk han allerede er så stor. Jeg bliver aldrig træt af at kigge på mine børn, at betragte dem, og nyde dem. Men hvor er de bare blevet store alle 3. Jeg kan slet ikke følge med, godt jeg ikke bliver ældre, og at alder blot er et tal.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 135 - søndagssløvhed