Dag 96 – en underlig en

Oppe, fik alle mand morgenmad – og vi var i god tid (tak Leander – eller). Så det endte med at Thomas og morfar kom ud af døren i rimelig tid.

Vi fulgte kort tid efter, pigerne cyklede – om end det ikke var uden risiko i det glatte føre.

Kristine blev afleveret, og vi sagde farvel lige som klokken ringede ind. Heldigt.

Desværre ramte vi ind i at kirkeklokkerne ringede, så Leander vågnede. Det lykkedes at få ham til at sove videre. Fremme ved børnehaven fik jeg afleveret Josefine (Leander vågnede som jeg trådte ud af døren). Heldigvis faldt han i søvn på vejen hjem, det gav mig mulighed for at ordne vasketøj og opvaskeren igang.
Leander var hurtigt klar igen, der blev spist lidt bolle, og derefter stod den på leg i stuen. Han begynder virkelig at kede sig, det bliver rart når han kommer lidt mere rundt – for hans egen skyld.

Mere vasketøj blev ordnet, Leander var ikke tilfreds med at jeg lagde tøj sammen, så vi måtte finde på noget andet.

Der blev serveret kartofler til frokost, og jeg valgte ikke at mose dem. Det er som om jeg ikke vil forstå at han snart er 11 måneder. Hvis nu han ikke var blevet syg, var vi forlængst forbi grød stadiet – må vist hellere slå op i bøgerne hvordan jeg skal tackle mad – det evige dillema.

Men det blev indtaget med stor succes, så der kom blod på tanden, og jeg skal helt klar rettænke måltiderne.

Leander blev puttet igen, og jeg fik ordnet lidt mere vasketøj. Det er utroligt så meget der bliver ved med at være. Jeg bliver vel færdig.

Nå men Leander tog en kort lur, og jeg tænkte det passede fint at hente Kristine, med Leander siddende i barnevognen. Men det skulle ikke være nemt, for set første så sneede det ind i hovedet på den unge mand, jeg troede det var det der gjorde han utilfreds men nej. Jeg løb afsted med ham i barnevognen, men han skreg alligevel. Ved skolen tog jeg ham op, men set hjalp lige fedt. Så det endte med at Kristine og jeg måtte løbe hjem.

Hjemme skyndte jeg mig ind med Leander, og fik ham ammet. Det var ikke nemt, når han var så ked af det. Kristine gik ud for at lege i sneen.
I min frustration over Leander, endte jeg med at sende en sur SMS til Thomas. Det skal man jo aldrig gøre når overskuddet ikke er der.

Thomas reagerede prompte, så vi fik afklaret uoverensstemmelserne. Det er vist godt psykologen kommer fredag, måske jeg så kan grave lidt overskud frem.

Thomas hentede Josefine, og vi fik forberedt aftensmaden som Mormor havde lavet til os.
Jeg lavede en tallerken mad til Leander, som var delt op, så han selv kunne vælge. Han ender vist med at blive ligeså glad for sovs som Josefine.

Da vi var ved at være færdige med at spise kom Morfar hjem, det endte med at Morfar og hende spiste færdig sammen, imens Leander og Kristine kom i bad.

Derefter var det putte tid for alle 3 børn.

Da de sov endte jeg med at falde omkuld på sofaen, mine batterier er på low, det tiltrods fik jeg vasket/lagt sammen /på plads 7 maskinfulde tøj – så lidt sker der.

Vores rengøring er noget ustabil, de ville gerne komme mandag, men det kunne jeg ikke lige håndtere, da det passer os bedst med torsdag/fredag grundet kemo (normalvis torsdag), men ved slet ikke om det kan lade sig gøre øv.

Billederne har vi fået doneret, og skal nu finde på at gøre noget ved dem, så vi kan give et bidrag til en forening/fond for børn med kræft. Jeg overvejer at finde en masse der har lyst til at bidrage, så vi kan afholde en event hvor man kan byde på forskellige ting – men er det overhovedet en god ide? Kom gerne ned indspark?