Dag 33 – sundhedsplejerske

Natten har været rodet, og fyldt med forstyrrelser. Kristine har i øjeblikket mareridt, jeg mistænker at det er Stygge fra Ludvig og Julemanden der spøger, så hun kommer ind hver nat. Som oftest resultere det I at Leander vågner.

Jeg har i nat været vågen hver time, så er natten altså ikke særlig lang, når man hele tiden skal amme/få den unge mand til at sove igen. Da det var tid til at stå op, var klokken 5.15 – Leander og jeg tog en rolig morgen, og for ikke at vække resten af familien ventede jeg med badet.

Vi gik i køkkenet, der blev lavet morgenmad og klaret medicin. Det sidste på blogoplægget blev skrevet færdigt, og lagt op. Det er underligt for jeg er træt, og kan næsten ikke overskue at skrive det, men samtidig så virker det så godt for mig at mine tanker kommer ud af hovedet.

Da flokken var samlet i køkkenet, begyndte dagens kalenderåbning, med dertilhørende diskussion fordi Josefine pkt. 1 ikke vil spise (mon det er hendes måde at fortælle der er noget der fylder) pkt. 2 er sur over hun kun har en chokoladekalender (hvorfor har nissen ikke korredineret det?) Pkt. 3 er så langsom at alle er helt færdige før hun er klar (Det tager 45 min), godt vi i disse dage ikke skal nå noget.

Jeg aftalte med pigerne at når de havde fået tøj på og gjort sig klar, kunne de se nissebanden fra igår, men da Josefine er virkelig langsomt, ophævede jeg faktisk den aftale. Det hørte Thomas ikke, så da jeg kom ned med Leander, og skulle til at give ham mad inden vi skulle afsted, ja så sad der to unge damer under samme tæppe og hyggede til Nissebanden. Det kan man næsten ikke blive sur over.

Afsted kom vi, selvom vi havde noget travlt. Josefine har lidt svært ved at cykle ind til siden, så der var et par kollisioner undervejs, men heldigvis ingen personskade, andet end eder og forbandelser til moren.

Kristine blev afleveret, lige som klokken ringede ind (Hun havde glemt sin iPad – katastrofe).

Hjemme fik jeg klaret lidt vasketøj og oprydning, også var han klar igen. Det er ikke meget pause jeg får, og slet ikke når jeg har en lille krudtugle hjemme i forvejen. Håber vaccinen kommer så hun kan få sit stik mandag, ellers bliver det også en meget lang næste uge.

Da der var spist boller, pakkede vi os sammen og bevægede os imod Fiskebilen. Det gik med fuldfart, og Leander nød at komme ud i den friske luft. Der er lidt længere end vores tur i sidste uge, så det gik lige. Det skulle vise sig at fiskebilen ikke var på sin plads, så vi måtte vende hjem med uforrettet sag. Irriterende, nu er det to uger i træk. Og det passer altså bedst os at komme afsted til formiddag, fremfor når pigerne er blevet hentet.

Hjemme igen, fik jeg gjort frokost klar, men det var ikke noget der faldt i god jord hos den unge mand, han var sulten men den menu jeg diskede op med, stod ikke på hans ønskeseddel. Så da sundhedsplejerskerne kom, var gulvet i køkkenet smurt ind i kartofler, gulerødder, rugbrød og markrel. Josefine underholdt på behørigvis med sin modellervoks (tak nisse, det var fantastisk hun fik det lige netop i morges).

Jeg fik ordnet medicin, samtidig med vi indledte samtalen, og at jeg skulle tale med Josefine, det gik. Der var en vis respekt at spore for min måde at multitaske på, det gav lige lidt selvtillids-boost.

Leander blev ammet, imens Dorte og Marianne blev underholdt  køkkenet af Josefine, de fik udleveret modellervoks, også skulle de ellers lave hvad den unge dame ønskede, det var ret underholdende at være vidende til på afstand. Der var stor ros for hendes evne til at entertaine da jeg havde puttet Leander.

Jeg fik talt med dem, imens Josefine fik en pause foran fjernsynet. Det var vist tiltrængt for alle parter. Da de gik, kunne jeg lige ordne lidt mere vasketøj og oprydning (Det er som om jeg ikke kan trylle det væk, selvom jeg prøver).

Leander var hurtigt på benene igen, der blev spist en bolle alle mand, også fik vi leget lidt med domino (Det har Josefine også fået af nissen), så fik vi lavet lidt stimulastik. Vi har fået en fantastisk gave fra vores underviser på stimulastik holdet vi har gået på. Leander har næsten ikke været der, da vi lige var startet op, grundet hans sygdom. Så vi har fået en lille fladskræm (som han kan blive svunget i, alene, samt folie der larmer når man ligger/går/sidder på det). Dejligt, Josefine var også rigtig begejstret.

Det blev ret tydeligt at han ikke helt havde sovet nok, så han blev ammet og lagt ud igen. Det passede med at Kristine kom hjem fra skole, så nu er dilemmaet at Kristine trænger til en pause foran skærmen, og Josefine trænger til at lege med Kristine. Det er ikke helt gengældt – hvordan tilgodeser man dem begge?

Da Leander stod op igen, var Thomas og morfar lige på trapperne, med dem vel hjemme fik jeg lavet aftensmad. Thomas havde været forbi fiskebilen, så vi kunne få laks – det er simpelthen så skøn en vane at spise frisk fisk mindst en gang om ugen.

Imens vi jeg lavede aftensmad, gav Thomas Leander en bolle, og morfar legede tampen brænder med pigerne. Det var noget de kunne bruge, de blev i den grad aktiveret, uden en sur mor der hele tiden skulle formane.

Da aftensmaden stod på bordet, proklamerede begge piger at de ville have havregryn. Hvor er det irriterende at man forsøger at lave mad der er inspirerende, og som ser dejligt ud på tallerken, også vil de ikke spise det. Vi lærte af en børnelæge, at der altid skal være et alternativ til aftensmaden på bordet, så man er sikker på at ens børn får noget at spise, så det princip bruger vi. Sender min mor en kærlig tanke, over alle de gange jeg har krænget mine mundvig nedad, fordi menuen ikke lige har passet mig, og jeg har nægtet at spise.

Da aftensmaden var indtaget, blev pigerne sendt i bad, da det var vel overstået så de Nissebanden, imens jeg fik Leander puttet. Tænk vi syntes hans mave har været så godt igang, også idag er den gået helt i stå, så vi er blevet nød til at give mere movicol, hmm. Og ikke nok med det,så har vi givet ham en omgang microlax inden han blev puttet, så vi var sikre på at han kom af med noget. Det er altså lidt en jungle, men vi lærer vel at navigere i det, det skal man jo.

Med Nissebanden vel overstået blev pigerne puttet, imens vi har haft vores hyr med ungerne, så har Morfar ordnet køkkenet, hvilken luksus, så nu er der intet andet for end at smide sig på sofaen, og lukke øjnene for alt det jeg egentlig godt kunne lave.

Jeg siger det igen, men kan ikke sige det nok, det gør mig så glad at I læser med, og ikke mindst kommentere, de bliver læst hver og en. Jeg er endnu ikke nået der til, hvor jeg har overskud til at svare, men det skal nok komme.

Blev ringet op af Rigshospitalet, blot for at de kunne fortælle at der ikke er tid til et nyt CVK før på tirsdag, jeg er ret sikker på, at hvis de havde ringet allerede mandag, så havde der nok været en tid i morgen. Så i morgen skal vi starte med et røntgen, så de kan se om cvk ligger så det kan bruges, hvis ikke det kan så ved jeg faktisk ikke hvad de har tænkt sig at gøre, måske kommer han akut på. Vi må vist hellere tage barnevognen med, så han i det mindst kan komme til at sove.

Hvis der er noget I som læsere, har af tanker, spørgsmål eller andet som I gerne vil have jeg uddyber, forklare eller beskriver, så giv lyd så skal jeg gøre mit bedste – tænker der må være rigtig mange ting der for mig er naturligt, men for jer ikke giver mening.

I har været rigtig søde i forhold til min afmagt igår, som gik ud over Thomas. Det er rigtig svært at få alene tid, det er ikke fordi jeg ikke bliver tilbudt det. Leander vil gerne have mad minimum hver anden time, og det udfordre lidt hvad jeg kan tage mig til. Derudover så er det først efter kl. 20 jeg har mulighed for at være “alene”, og der er det altså så sent at jeg går død på sofaen. Jeg er sikker på at når vi går ind i vedligeholdelsesfasen, så bliver det nemmere at tage de kampe der skal tages For selvfølgelig skal han ikke spise hele natten igennem, men lige nu er det det der er behov for, og jeg kan trods alt stadigvæk komme op om morgenen, selvom det går lidt trægt når jeg på den måde er på hele tiden (med Josefine hjemme).

Rigtig god aften til jer alle.