Dag 153 - bad og pigebesøg

Dag 154 – natterend, ensomhed og ny sonde

img_4400 img_4402 img_4411

Natten var præget af rigtig mange afbrydelser, ikke fra Leander, men fra personalet. Hans antibiotika startede kl. 21, så blev den sat på pause for kalium, da den var løbet ind startede antibiotikaen op igen. Så først kl. 4 havde han pause fra at få medicin ind i kroppen. Kl. 9 startede han op igen.
Farmor og Thomas var så søde at de tog vores vasketøj med hjem, men de havde bare ikke noget rent med herind, så jeg er lidt på spanden med tøj til Leander (især fordi han ikke har den rigtige ble-størrelse herinde, så det løber nemt ved siden af.
Efter morgenmaden fik vi i bad, Leander blev badet af sygeplejersken, og jeg hoppe under bruseren imens.
Det er dagens højdepunkt, det eneste tidspunkt vi kan forlade stuen. Det føltes som en befrielse, og Leander bliver meget glad når det sker.
Han oplever badet som et hit, og vi nænner næsten ikke at afslutte det.
Leander fik lidt bolle efter sit bad, også faldt han i søvn. Jeg fik frokost, inden jeg lagde mig. Der sker ikke så meget.
Vi havde ellers aftalt vi skulle ud og gå En tur i eftermiddag, men da Leander også skal have kemo, er det jo ikke lige til at arrangere.
Især når vi kører på Rigshospitalets tid, for kemo skulle være startet kl. 16, det blev i stedet for kl. 17.10, og da den skal gives over 1 time, så var det jo tid til aftensmad bagefter.
Jeg fik dækket op, og sygeplejersken kom med aftensmad til os. Vi havde en rigtig hyggelig spisning, og Leander spiste faktisk ok.
Derefter sad vi og så lidt tv, snakkede med familien på Lolland. Pigerne var vist ret glade for at være til fødselsdag hos Dennis.
Til sidst så vi lidt tv, og den unge mand faldt i søvn.
Det endte med at jeg også døsede hen – så endte det med at være ok, at vi egentlig “bare” har været os, men vi ser frem til orlov.
Nå ja den unge mand fik også ny sonde, sygeplejersken spurgte hvor mange han faktisk hat fået, det skal jeg lige have talt på. Vi må jo lave sonde kage.
Det går fremad med Leander, og han er mere og mere aktiv, samtidig er han meget træt – det skal jeg lige vænne mig til, for sådan plejer det jo ikke at være.

Jeg har sendt Thomas til Island her til morgen, er sikker på de får en skøn tur (selvom hans er forkortet med et par dage). Det er den rigtige beslutning for os, for livet det skal gå videre, selvom familien er splittet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 153 - bad og pigebesøg