Dag 152 - når mor ved bedst

Dag 153 – bad og pigebesøg

img_4387 img_4391

Natten var som ventet lidt lang, men Leander skal også have antibiotika over 3 timer, hvilket betyder at vi bliver afbrudt af personale på stuen.
Oppe var Leander ok, vi gik lidt rundt på gangene, hentede lidt at drikke, på stuen blev der leget, men det er virkelig svært når han er koblet til stativ og slanger. De tynger rigtig meget.
Han vil ikke rigtig spise, heller ikke hos mig, så jeg supplerede ham i sonden, og fik ham til at sove.
Jeg lagde mig også, jeg har nemmere ved at finde ro om dagen, hvilket egentlig ikke giver så meget mening.
Thomas kom, vi fik talt lidt sammen om situationen, den er stadigvæk lidt svær at rumme, især det med pigerne.
Med Leander oppe igen, fik vi rydder op på stuen, så passede det med at rengøringen kom. Leander og jeg gik på gangen og læste i en bog, her mødte vi en anden mor, hun havde hørt hvordan Leander havde lydt forleden dag da alarmen gik, så hun var glad for at høre at han havde det bedre.
Da rengøringen var færdig, endte det med at Leander og jeg fik er bad, dejligt. Det var helt tydeligt at Leander virkelig nød at sidde i vasken (uden prop), og blive overbruset og plaske i vandet. Derfra gik vi i køkkenet, men der var mange mennesker, og jeg mistede overblikket. Så det endte med at vi gik tilbage på stuen, Thomas hentede mad til ham og Leander.
Så var der stuegang – hans kalium er faldet, så det skal tilføres. Inden da var han sat til antibiotika – det gives over 3 timer, så det blev sat på pause, kalium blev sat op – det skal løbe i 4 timer, derefter opstartes antibiotika igen.
Udover det kunne lægen fortælle at Leander er blevet syg af Nova (måske?) virus, det er den gængse mavevirus, og formentlig også den samme som Thomas og Josefine har.
Det betyder så at vi er isoleret fuldstændig, så vi må ikke forlade stuen, heller ikke mig. Så nu skal personalet pakkes ind i “rum-dragt”, og handsker inden de kommer ind, og samtidig skal de hente mad til os, og alt andet vi evt kunne mangle.
Det er så intimiderende, men sådan er det bare, personalet syntes også det er irriterende.
Thomas blev sendt hjem for at hente farmor og pigerne, så vi kunne se hinanden. Terapeuten siger det er skidt for pigerne, men jeg tror bare at de lider endnu mere over ikke at se os.
Leander spiste rigtig godt fra mig, og faldt i søvn.
Han sov rigtig godt, og vågnede efter et par timer. Glad og tilfreds.
Farmor havde sørget for boller, the og frugt.
Og inden vi så os om var klokken blevet mange, Leander spiste boller og nød det.
Der blev givet kemo, det er med rystende hænder at vi går ind til det. Pigerne er lidt svære at styre herinde, især når vi er isoleret på den måde.
Det endte med at Thomas og Kristine hentede en pizza, Leander og Josefine sloges on telefon/iPad.
Leanders numse er helt ødelagt, så farmor lavede kogtvands klude, det blev testet. Til sidst var han så træt at han faldt i søvn, det har også været en hård dag med mange indtryk.
Han sov fra at få skiftet sit slangesæt, det betød rigtig meget, da slangen på hans cvk ellers var drejet fuldstændigt rundt.
Forestil jer et telefonrør hvor ledningen bliver ustyrlig. Det var det samme med denne, så dejligt at få en ny på.
Både Thomas og jeg fik et sug i maven da det blev skiftet, især fordi det var der det fik galt sidst.
Jeg nussede med pigerne, inden jeg fik børstet deres tænder, talt med dem om planen for fredag.
Da de kørte – nød jeg roen og slappede af, vi går endnu en lang nat i møde.
I er flere der har spurgt hvordan han fik sin blodforgiftning, vi ved den er kommet ind via hans cvk, formentlig i forbindelse med skidt af hans slangesæt/blodprøve. Der er ikke kommet svar på bloddyrkningen endnu, men nu må vi se om den viser noget.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 152 - når mor ved bedst