Dag 152 – når mor ved bedst

Tilbage på “vores” stue, blev vi vel modtaget. Og efter lidt snak, lykkedes det mig at få Leander til at sove igen.
Ret efter kom lægen ind, der skulle tages nye blodprøver, og det kunne ikke vente til han vågnede. Jeg protesterede, men nej. Ved det jo også godt, det er vigtig vi får en status på hvordan han har det.
Hans cvk virkede ikke forleden dag, da var det kun anæstesien der kunne, så vi bad on at de blev tilkaldt, så han ikke skulle igennem forsøg fra (op til 5 sygeplejersker – forleden dag). Anæstesien ville ikke komme, med mindre de havde prøvet selv.
Jeg har bedt om at det er er kendt ansigt for Leander der kommer, det var det heldigvis, og det virkede som det plejer.
Jeg tror det var hans krops måde at fortælle at han i tilstrækkelig grad ikke havde det godt nok til at der kunne trækkes blodprøver.
Vi gik i køkkenet og spiste frokost, Leander smagte lidt, men appetitten er næsten ikke eksisterende, og det virker sol om han har ondt i maven. Det ville vi andre nok også have hvis vi fik 3 forskellige slags antibiotika.
Da vi kom ned på afdelingen fik Leander antihistamin, da den ene antibiotika godt kan give rødme og opblussen. Den bliver givet over 2 timer. Vi havde håbet at Leander på den måde kunne få lidt ro i kroppen, men tværtimod.
Efter frokost var jeg lige ved at lykkedes med at få Leander til at sove, men så skulle der tages blodtryk. Jeg mente det var bedre at vente til han sov, for så kunne det godt lade sig gøre.
Den ene sygeplejerske var meget insisterende, tiltrods for mit kendskab til Leander og hans måder at reagere på.
Så det endte med at hun fik trumfet igennem, og gjorde der alligevel. Det resulterede i at Leander blev så gal, så han kastede op. Utroligt de ikke bare lytter.
De gik med uforrettet sag.
Efterfølgende kom “vores” sygeplejerske tilbage, og hun lovede at den næste der kom med ind, var kendt for Leander.
Heldigvis lyttede hun, og der lykkedes at tage er blodtryk imens han sov. Det var lavt, så det skulle drøftes med en læge.
Vi blev enige om at når Leander vågnede, så tog vi et nyt tryk.
Da Leander vågnede, fik vi besøg af to sygeplejersker, og der blev taget er nyt blodtryk, helt uden problemer.
Vi talte om blodprøverne, og af den kunne det ses han har blodforgiftning (med sikkerhed), og hans tal var så “dårlige” at man ikke ønsker at give han kemo, før han har det lidt bedre.
Thomas kørte hjem, og Leander sov lidt mere. Vi fin besøg af morfar, det er sjovt at se hvor glad Leander bliver når han kommer.
Så der var leg på gulvet, boldspil og trommer.
Da aftensmaden blev serveret, gik vi i køkkenet. Leander spiste kartofler og sovs med velbehag, dejligt at se ham spise (når nu hans appetit er manglende).
Tilbage blev ser leget lidt mere, inden vi sendte Morfar hjem igen. Leander blev puttet, og det er tydeligt han har der noget bedre, hans søvn er i hvertfald noget mere rolig.
Jeg går natten i møde med ærefrygt, dagene er nemmere at klare, men nætterne sætter mig på prøve.