Dag 133 - farmors hvirvelvind

Dag 134 – Leanders 1 års fødseldag

img_4123

img_4140

img_4136

Leander var tidligt oppe, så Thomas og jeg stod op, fik ordnet medicin og det lykkedes os at vække farmor – haha.

Derefter fik hun en livlig Leander (pigerne sov stadigvæk), og vi kørte til Bilka i Fields. Vi har jo grundet indlæggelse ikke lige fået handlet og gjort klar til fødselsdag, men de har heldigvis døgnåbent, det er jo til vores fordel.

Hjemme igen, var pigerne stået op, og Leander var lige blevet puttet. Underligt at han godt kunne undvære mig, men Thomas og jeg lugtede til følelsen af at være sammen uden tanke på børnene. Fantastisk.

Hjemme gik det vilde ræs, vi har kun inviteret de nærmeste, og alligevel bliver vi 24. Hvis vi havde inviteret alle, og de var kommet, var vi blevet 44 – det kan da godt være vi skal skrue lidt ned. Men hvor skal man slå stregen, når man jo har lyst til st se alle.

Farmor og jeg gik i køkkenet, og heldigvis kom Mostrene og Mormor tidligere, så det betød at der var hjælpende hænder, fantastisk.

Jeg var færdig i badet, da gæsterne begyndte at komme. Det kan vist ikke være timet bedre. Vi skulle have brunch/tidlig frokost. Det fungerede faktisk rigtig godt, og der er Leander bestemt i hopla.

Vi startede med fødselsdagssang, og det var meget tydeligt at han godt vidste det var ham vi sang for. Bliver varm helt ind i hjertet, af alle de tanker vi har fået, men ikke mindst at vores gæster havde lyst til at fejre ham.

Da der var spist færdig, og ryddet væk, gik vi i haven. (Jeg har aldrig været bleg for at sige vi har brug for hjælp) så vi var heldige at Anders, Dennis, Morfar og Mostrene havde lyst til at give en hånd. Mormor og Moster Mette tog børnene med på legepladsen, og så gik vi igang med at tage hækken op ind til naboen.

Desværre vågnede Karoline i barnevognen, og hun tog de to drenge med, så det var ikke meget jeg kunne hjælpe. Vi gik ind, der blev leget, snakket og hygget.
Det tyndede lidt ud i folket, der var nogle der skulle hjem. Og da Leander blev træt igen, passede det med af Wilhelm ligeledes var træt.

Så Tante Eva og jeg tog skoene på, og gik i 45 min. Fantastisk solskin oh frisk luft, lige hvad vi trængte til.

Drengene stod op igen, og der blev lavet aftensmad, godt hjulpet af farmor.

Det passede med at hækken var helt taget op, og de var kørt på genbrugspladsen.

Der blev spist, børnene blev sat i sengen, i vores soveværelse, her fik de lov til at se tegnefilm, imens vi nød roen i ørerne. Jeg forsøgte at putte en træt Leander, men ser var lidt for meget liv I de andre til det kunne lade sig gøre, så jeg opgav.

Da Allerød-folket var kørt, kørte Farmor og farfar imod Lolland, vi fik puttet børnene, og til sidst kørte Anders. Hyggeligt lige at snakke “af”.

Med ham ude af døren, endte vi på sofaen, hvor der blev slappet af. Vi gik i seng første gang Leander kaldte i alarmen.

Dejlig dag, med fantastisk hjælp. Er glad helt ind i hjertet, over at vi fik fejret Leander, så sådan en dejlig dag. Han fik skønne gaver, og ikke mindst føltes det næsten som en hel normal 1 års fødselsdag. Med alt hvad der høre til, og ikke mindst med vores fantastiske familie.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 133 - farmors hvirvelvind