Dag 130 – Leanders første fødselsdag og kaos

 

---

Kl. 4 vågner Leander, da jeg kommer ind til ham kan jeg mærke han har feber, ganske rigtigt 39,9 – så er det jo bare med at pakke sammen og komme afsted. Heldigvis sover Morfar i kælderen, så han bliver hentet for at køre os afsted. I tilfælde af at pigerne vågner, er det rart Thomas er hjemme.

Vi kommer ind på stuen, der bliver taget blodprøver, også bliver han koblet til maskinen. Leander bliver tilset af læge, og han startes op i antibiotika. Her bliver der ikke løbet nogen risiko, selvom det muligvis “bare” er en bivirkning til kemoen.

Vi får lidt mere søvn, og så kommer dagvagten med balloner, han skal jo fejres. Men den unge mand er rigtig skidt tilpas, så det sjove går ret hurtigt over i alvor. Leanders puls ligger på 215 og han temperatur er 40,1 – der kommer læge på stuen, og de næste 2 1/2 time bliver der taget blodtryk, puls og iltmætning med måske et par minutters interval. Jeg har i mellemtiden ringet til Thomas og bedt ham komme, så jeg ikke skal være alene til stuegang.
Det er tydeligt at mærke på personalet at Leander har det rigtig skidt, han ligger også bare og reagere faktisk ikke på blodtryk eller temperatur (det er meget ulig ham).
Han får Pinex, også skyller de ham med vand for at få blodtrykket stabilt, og puls til at falde. Det lykkedes ikke, og hans feber er nu 40,4 – og puls 215. Det er virkelig ikke spændende at være vidne til, og kan godt mærke at utrygheden fylder. Efter 40 minutter, en gennemskylning mere, og noget “ipren”, lykkedes det at få pulsen stabiliseret og temperaturen til at falde.

Det var nogle lange timer, og vi er noget møre alle 4 (altså både Leander, Thomas, sygeplejersken og jeg).

Det sker nærmest fra det ene øjeblik til det andet, at han retter sig og liver op, fuldstændig som han plejer.

Tiden er fløjet afsted, og frokosten når vi næsten ikke. Vi har ikke haft mulighed for at skrive os på, men heldigvis kan de i køkkenet godt se vi er presset, så vi får lov til at få lidt af børnenes buffet – luksus med pølsehorn og pizzahorn. Det var faktisk lige hvad vi trængte til.

Det lykkedes mig endelig at få Leander til at sove, så han havde lidt energi til pigerne kom. Men den unge mand skulle have kemo, det foregik ikke lydløst, så han sov kun 20 min.

Leanders fejring bliver noget anderledes, så Farmor og Farfar henter pigerne og kommer herind til sang og kage (farmor har taget med). Mormor og morfar støder til, og der er knald på. Leander er isoleret på stuen grundet feber, så der er trængsel.
Mormor har hentet tøj og diverse andre ting til mig.

Der blev pakket ud, leget og fjollet. Omkring kl. 16, begyndte familien at pakke sig sammen igen. Farmor laver aftensmad, så det stadigvæk holdes fødselsdag, selvom Leander og jeg ikke er hjemme.

Da alle var kørt afsted, supplerede jeg Leander en smule, men kvalmen er udtalt, så han kastede ret voldsomt op. Det betød hjælp fra sygeplejerske, nyt sengetøj, rent tøj til os begge, også kunne den unge mand ikke mere. Han faldt omkuld kl. 17.30.

Jeg var hoppet i nattøjet, og hoppede under dynen. Træt og brugt, og ret bekymret også alligevel ikke. Man vil jo altid gerne årsags forklare, men det er ikke altid muligt.

Mormor havde boller med, så jeg spiste sådan en, det udgjorde min aftensmad. Jeg kunne næsten ikke finde ro, jeg læste lidt bog, men det endte med jeg faldt i søvn. Kl. 20.30 vågnede Leander igen, og nu ville han gerne underholdes, selvom han faktisk ikke havde overskud til det. Omkring halv tolv lykkedes det at få han til at sove igen.

Sikke en første fødselsdag, den var langt fra kedelig, men jeg håber ikke dette er standarden for fremtidige af slagsen.