Dag 297 - Mormor-forkælelse

Dag 298 – Livlinen, eller er det?

Igen I må tænke jer til dem🙈

Torsdag 31/8

Igen en meget rodet nat, og Leander sover ikke godt. Vi er begyndt at give pinex, hvilket vi oplever har en god effekt på ham, men det er jo ikke holdbart at vi er tilbage til at give ham mere smertestillende.

Oppe fik vi Thomas afsted, og pigerne gjort klar. Vi kom afsted i ordentlig tid, det er skønt, for det giver altså en helt anden ro om morgenen.

Hjemme fik jeg puttet Leander, det vil sige han vågner ret hurtigt efter, skal ligge tæt på mig, så han ligger igen på sofaen. Jeg har ikke lyst til at gå fra ham, for han ligger meget uroligt. Han er ikke så aktiv, og faktisk pjævser han mere og mere, og vi kan ikke rigtig stille ham tilfreds.

Han finder mest ro ved blot at sidde og se fjernsyn, så det ender med jeg ringer til afdelingen, og får en ny tid dagen efter.

Jeg åbr snart de tager min bekymring seriøst, for det er næsten ubærligt at være i disse følelsers vold.

Vi har en dreng som bestemt ikke har det godt, så bekymringen vokser i styrke, og forklaringerne står i kø.

Dagen gik derfor mest med en klattet dreng, der skulle være tæt på sin mor. Blot jeg gik i køkkenet, så græd han.

Pigerne blev hentet hjem, jeg havde taget fejl og troede svømning startede i dag. Det var ikke tilfældet, så det gav os lige lidt ekstra ro, hvilket var meget rart når Leander har det sådan.

Da hele familien var samlet, fik vi lavet aftensmad, ordnet alt hvad der efterhånden høre sig til vores aften rutine. Inden vi kollapsede på sofaen. Jeg går endnu en hård nat i møde, men vi kender jo rutinen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 297 - Mormor-forkælelse