Dag 329 – Familien kommer hjem

Dag 1/10

 

Familien kommer hjem fra ferie i dag, og vi glæder os. (Leander ved ikke helt hvad han glæder sig til). Oppe fik vi morgenmad, og vi trissede omkring os selv, indtil Leander var klar til at sove. Jeg fik puttet ham, også gik jeg i gang med oprydning og støvsugning, men sådan skulle det ikke være.

Det betød at Leander vågnede, men sov videre på sofaen, så der sad jeg så, for jeg kan ikke gå når han ligger der. Det betød at jeg kunne slappe af på sofaen, om end jeg blev mere og mere presset på tiden, da det begynder at nærme sig at vi skal i lufthavnen.

Jeg fulgte med på telefonen, og de var forsinket. Leander vågnende, fik noget at spise, vi fik pakket sammen, og trillede afsted.

Jeg havde et ubesvaret opkald fra Rigshospitalet, men det vender jeg tilbage til. Fremme, fik vi parkeret, hyggede os med at lege ved et springvand (selvom vi blev lidt våde), Leander hyggede også med at kravle op og ned af ”betonelementer/sten”, og ellers blot at kigge på de rejsende.

Endelig landede familien, og vi fik sagt velkommen. Det var dejligt, de har virkelig været savnet. (Og det har vi heldigvis også været). Men som mange jo ved så tager det altid længere tid at komme fra lufthavnen, end forventet.

Hjemme – var vi ”bare” sammen, og nød hinandens selskab. Familien fik fortalt, fik vist billeder, vi var til. Vi endte med at hente pizza til aftensmad, midt i det, fik jeg en opringning fra vores læge på Rigshospitalet, tænk hun ringer søndag kl. 18.

Hun kunne fortælle at de nu havde en plan for Leander, og vi skal møde til kemo i morgen tidlig, og har fået en plan for de næste to (!) år. Hold op hvor blev jeg lettet, nu kan vi igen se fremad, forhåbentlig får jeg snart min glade dreng tilbage.

Thomas blev mere trist, for nu er tidshorisonten godt nok skubbet langt ud i fremtiden, underligt at vi nu kigger så langt ud i fremtiden. Vi starter forfra, med samme behandling, som da Leander fik sin LCH diagnose.

Nu vender verden igen, men vi er kampklar.