Dag 131 - lidt mindre tryk på kedlerne også alligevel ikke

Dg 132 – Udskrevet

img_4105

Leander stod op kl. 4, og det er rigtig svært at få ham til at sove videre, og frustrationen vokser når man ved der ligger andre børn inde ved siden af, der også sover.

Thomas kom kl. 6.45, så det var rigtig rart med assistance, men hold op hvor er jeg træt. Drengene legede lidt på gulvet, og jeg facetimede med pigerne.

Vi fik talt lidt om dagen, og endte med at jeg gik i bad, derefter fik jeg puttet Leander. Thomas og jeg spiste morgenmad, også kørte han afsted. Jeg fik skrevet blog, lukkede derefter mine øjne i 10 minutter, så var den nye mand klar igen. Det bliver en lang dag.

Derefter fik vi gennemgået hans medicin med sygeplejersken, også var vi i legestuen. Leander tegnede sin første tegning – det er lidt stort. Der var andre børn. Vi gik lidt frem og tilbage, men kl. 11.15 var der koncert med en harpespiller og en violin.

Vi sad bænket og klar, der var ret mange derinde, det er torsdag så der er ambassadører (de børn der kommer ind og går i skole med de syge børn). De spillede Bl.a. Musik fra skønheden og udyret, og fra frost. Så har jeg svært ved at holde tårerne tilbage. Det er så smukt, samtidig var set Lisbeth på violin der spillede for Leander på den dårligste dag, inden vi fik diagnosen. Så bliver jeg lidt mere rart.
Da koncerten var slut, gik vi tilbage på stuen. Der var stuegang.

Vi kunne blive udskrevet, for hans infektionstal var for nedadgående, og han så så godt ud, nu mangler han bare at få sin kemo.

Det lykkedes mig at få ham til at sove, jeg fik hentet frokost til os begge, ringet til Thomas. Han havde 45 minutter så var vi klar.

Men jeg havde i al min iver jo glemt at Rigshospitalet kører med sin egen tid. Så da kemoen var kørt igennem, skulle slangen skylles. Men de havde glemt at åbne for vandet, så der blev suget luft ind i slangen. Heldigvis er der alarm på pumpen, som fortæller hvad der er glat. Puha – det må jo ikke ske – det kan være fatalt i de mængder.
Så da der var kommet styr på det, og han var færdig med at skylle kom Thomas. Så havde jeg forventet han blev proppet, så vi kunne komme hjem. Men nej.
Så vi kunne lige vente næsten halvanden time, før vi havde styr på al medicin, han var proppet og vi var klar til at gå.

Leander sov hele vejen til Greve, men da vi var kommet så sent afsted var der noget mere trafik end kl. 13 hvor vi havde håbet at køre.

Jeg blev sat af ved børnehaven og tog Josefine med hjem. Hun blev rigtig glad for at se mig, og det var bestemt gengældt. Hjemme legede Leander og Josefine, der blev snakket og hygget. Thomas har ikke nået set han skulle på arbejdet, så han skal tilbage på arbejde.

Thomas hentede Kristine fra børnefødselsdag, jeg havde lavet aftensmad imens. Vi sad og spiste sammen i næsten en time, så dejligt. Pigerne smurte selv deres madpakker og ordnede deres frugt.

Vi gik i bad, jeg puttede Leander da han var klar, imens hyggede Thomas og pigerne på sofaen. Da Leander sov, kørte Thomas afsted. Jeg puttede med pigerne, vi så skønheden og udyret, jeg sov lidt undervejs. Da den var slut blev pigerne puttet i vores seng.
Jeg gik på sofaen, inden jeg Villemoes-artiklerne medicin og køkken. Men jeg faldt i søvn, vågnede ved at Leander var i alarmen. Da han var ammet, gik jeg lige ind og puttede med pigerne. Men jeg kom aldrig videre. Vågnede ved at Thomas forsøgte at føre en samtale med mig, han siger det var umuligt.

Heldigvis fik Thomas givet Leander sin sidste omgang medicin, puttet pigerne i deres egen seng, og ordnede køkken. Hvad skulle jeg dog gøre uden ham.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 131 - lidt mindre tryk på kedlerne også alligevel ikke