Dag 131 – lidt mindre tryk på kedlerne også alligevel ikke

Leander var oppe omkring kl.6, men vi kan ikke spise morgenmad før kl. 8, og derinde er det altså ikke det samme som hjemme, så det er ret svært at få noget i ham.

Vores isolation blev ophævet kl. 6, så vi skyndte os en tur ud på gangen, det holder Leander rigtig meget af.

Vi tussede lidt rundt, men det er svært at finde på noget at lave.

Thomas kom forbi, så kunne jeg lige tage et bad, dvs inden da vat der lige et “uheld”, så Leander måtte med mig en tur under bruseren. Og at gå i bad derinde er slet ikke det samme. Sygeplejersken blev tilkaldt, da det også var på hans legemåtte. Og da Leander jo får kemo, så er det ikke bare lige sådan at ordne. Så sygeplejersken iførte sig sikkerhedsudstyr, i form af overtrækskittel, mundbind og handsker, og rengøring blev tilkaldt, i samme mundering.

Da det var klaret hentede jeg morgenmad, det er ikke så nemt at få noget at spise, når Leander er på arm, og han vil virkelig ikke sidde selv.

Thomas tog afsted, og vi legede lidt mere. Mormor og pigerne kommer efter endt terapi, og det lykkedes mig at få puttet Leander inden, så han faktisk sov sig i gennem sin kemo.

Mormor og pigerne gik i legestuen, og jeg byttede. Så pigerne og jeg legede læge, samlede puslespil og i det hele taget bare hygget. Da Leander var oppe igen, blev han koblet fra sin maskine, hvilken bevæg frihed.

Vi gik i køkkenet hvor der blev spist frugt, inden vi pakkede os sammen for at gå en tur i den friske (meget blæsende) luft. Vidunderligt at komme ud, Leander faldt i søvn, og vi gik på legepladsen hvor vi hyggede med tøserne.

Tilbage igen, stødte både Morfar og Thomas til. Vi har ikke fået skrevet os på til aftensmad, så det endte med at der blev hentet udefra, Leander blev dog tilbudt kartofler og sovs. Men han har ikke sp meget appetit som hjemme, så det blev til mest leg.

Der er frivillige i legestuen i halvanden time om i onsdagen, det var noget pigerne kunne bruge. Der blev spillet bold, pustet sæbebobler og i det hele taget bare leget. Jeg cyklede om kap med Josefine på gangene, det er efterhånden lang tid siden jeg har sidde på en barnecykel, så jeg bliver øm. Men jeg er sikker på hun nød det.

Mormor hyggede med Leander, det er så dejligt at få lidt aflastning, for ellers er det kun mig der duer, og helst på arm hele tiden.

Morfar og Thomas hentede mad, og vi sad samlet i køkkenet og spiste. Derefter var der opbrud, familien kørte til Greve, Leander blev koblet til igen, og jeg kunne så gå igang med at putte. Det er bestemt ikke verdens nemmeste opgave, der er noget mere lys end hjemme, sengen er anderledes og så har han ret meget slange at tumle med i sengen.

Det lykkedes, og det endte med at jeg lå helt bumpet tilbage. Glæder mig til dette mareridt er overstået, ønsker det ikke for nogen mennesker at de skal igennem det, vi står midt i.