Dag 118 – Kristine syg og Leander succes

For dem som kender os godt, vil vide at vi med pigerne er startet tidligt med pottetræning, Leander der ingen undtagelse, om end den starter senere end med pigerne.

Så oppe blev Leander sat på potten, og han kvitterede næsten med det samme. Vi kunne jo næsten ikke få armene ned. Oppe og igang, fik vi lavet morgenmad til Morfar, imens han hyggede om pigerne spiste de sammen. Kristine er vågnet op, noget klattet, og bleg.

Vi fik sendt Morfar ud af døren, og derefter fik vi pakket sammen. Da Thomas kone-bil er på værksted, kunne han få et lift fra mig på turen til Rigshospitalet. Jeg satte Kristine og Thomas af på vejen, så vi ikke skulle isoleres når vi kom frem. Fremme, blev vi alligevel isoleret, da Leander hoster lidt. Det skulle jo nødig overføres til nogle af de andre børn.

Der blev taget blodprøver, han blev målt og vejet, det er lidt svært at sige om vi skal være tilfredse med vægtøgningen, når jeg ikke har et skema at kigge på, men hans vægt er steget med 270 g. siden vi begyndte at supplere ham, også er han begyndt at spise væsentlig mere “rigtig” mad, så det spiller jo altsammen ind.

Færdige på Rigshospitalet, kørte vi tilbage imod Thomas arbejde. Vi fik lige sagt hej, inden turen gik hjem til Greve. Hjemme, fik Kristine og jeg ordnet lidt vasketøj, vi fik lavet en kage, og Leander fik frokost. Kristine har det væsentlig bedre, men det er stadigvæk ikke helt godt. Jeg tror ikke man skal kimse af terapiens måde at spille ind i ens fysiske velbefindende.

Vi fjollede rundt, og forsøgte at underholde Leander på bedste vis. Det har Kristine altså meget mere succes med, end vi ander har – han er meget sur/irritabel, så vi glæder os rigtig meget til mandag, hvor han skal trappes ned på det halve af prednisolon, så skulle han også gerne sove bedre. For det er et kapitel for sig.

Jeg forsøgte mig også med afslapning, da Leander sov, men det var så kort tid at det kunne lade sig gøre, så jeg måtte skyde en hvid pil efter det. Det er ellers tiltrængt, når man er oppe hver time det meste af natten.

Vores søde genbo kiggede over, og efter lidt snak, så kiggede han på et af mine (læs Thomas) hængepartier, jeg gik for at hente Josefine, men da vi var hjemme igen, kom Allan retur. Han lavede hylden i vores skab, så det rent faktisk er muligt at få vores tøj ind og ud igen. Imens jeg hentede Josefine, havde Kristine pyntet den kage vi bagte rigtig fint, og dækket op til eftermiddagskaffe. Det er så hyggeligt, og meget fint arrangement. Da jeg havde ryddet op efter kagespisning, forsøgte vi os med lidt mere leg, men det er ikke så nemt.

Jeg fik lavet aftensmad, vi er alene hjemme. Heldigvis var der rester, eller i følge Kristine, min livret, så det var nemt klaret. Alle 3 spiste rigtig godt, dejligt vi slet ikke skulle diskutere om det, selvom det ikke er uden udfordringer at spise et måltid sammen.

Derefter gik vi i bad, det er så hyggeligt. Leander elsker det, og Kristine er en kæmpe hjælp. Så det gik faktisk som en leg, Kristine sørgede for underholdning, imens jeg kunne hjælpe Josefine færdig. Alle børn fik nattøj på, og så puttede jeg Leander, imens pigerne fik lov til at se tv imens.

Da han sov godt, hyggede vi på sofaen, til Thomas kom hjem. Da han var hjemme, puttede han pigerne, imens jeg fik lov til at blive liggende på sofaen. Jeg er kvæstet, det skal ikke være en hemmelighed, og når jeg så samtidig har en “syg” Kristine hjemme også, så bliver man altså udfordret.

Thomas ordnede køkken, madpakker og medicin. Føler mig så heldig, at han tog over, da jeg var nede. Vi glæder os til mere overskud, det skal nok komme, det lader bare vente på sig.

PS. Leanders tal er fantastiske – så vi kan slet ikke få armene ned.