Dag 110 - kemokaos

Dag 111 – rolig kemo og farmorforkælelse

Klokken var 6.37 før vi var oppe, det var noget senere end vi havde forventet, så Thomas blev lidt presset.

Oppe ordnede vi morgenmad til morfar, lavede grød til Leander og gav medicin. Morgenmaden hitter på ingen måde, håber snart kvalmen aftager, så hans appetit øges.

Med Morfar og Thomas ud af døren, fik jeg et bad, og vi fik begge tøj på. Jeg spiste morgenmad, og Leander begyndte at pjævse.

Jeg gjorde klar til vi kunne komme ud af døren, men inden vi kunne køre skulle Leander skiftes, og man er vel “diva” (hvad hedder det om en dreng?) så det gjaldt også et tøjskifte.

Afsted kom vi, Leander faldt i søvn, og vi gled der indad, trods kø oh ulykke på turen, ankom vi kun lidt forsinket (12 min).

Kemoen var klar, så indenfor 45 min kunne vi flyve ud af døren igen. Dejligt.

Jeg har stillet spørgsmålstegn ved hans mængde af prednisonol (binyrebarkhormon), da mængden var øget 1/3 del i forhold til da han startede behandlingen i november. Den ansvarshavende læge kontaktede igår dem der styre hans protokol, for at høre deres mening.

Jeg blev ringet op af lægen da vi var hjemme, og surprise jeg havde ret. Så nu er mængden ændret. Jeg er ikke subdhedsfagligt uddannet, og alligevel kan jeg stille spørgsmålstegn ved behandlingen, og have ret. Jeg syntes det er uhyggeligt at vi snart har haft så mange utilsigtede hændelser, at vi skulle have en undskyldning. Det var et sidespring.

Vi smuttede lige forbi Thomas arbejde med en bog, Thomas havde glemt. Turen hjem, om end den unge mand er træt og utilfreds. Han faldt i søvn, så det gik.

Hjemme blev han ammet, inden jeg fik lavet frokost til os begge. Leander fik rester af farmors sovs, den er stadigvæk et hit. Om end kvalmen gør at hans appetit ikke er så stor.

img_3224

Jeg fik puttet han til lur, og fik lige ryddet det værste op. Pigerne, Farmor og farfar kom lige som Leander vågnede igen. Desværre al for tidligt, men det er jo medicinens skyld. Har fundet ud af han “kun” skal have prednisonol i 8 uger, af denne behandlingsserie, det vil sige han skal have 16 uger uden, hvilket jeg syntes er fantastisk – så er det indenfor rækkevidde jeg får min glade dreng tilbage.

Farmor fik Leander, imens pigerne og jeg kærte afsted efter gave til hende. Tænk hendes fødselsdagsgave er endnu ikke kommet, selvom den burde være det allerede i sidste uge. Dårlig reklame at sige leveringstid 2-3 dage, når man benytter PostNord, og pakken så ikke bliver leveret indenfor det tidsrum. Jeg glæder mig til den dukker op, så hun kan blive forkælet.

Da vi var på vej hjem, ringede Farfar assistance, Leander savnede sin mor. Det var heldigt vi var på vej tilbage, og pigerne have fundet hver en buket tulipaner til Farmor.

Hjemme, fik farmor og jeg ryddet op, og nusset om hjemmet. Farmor havde forberedt aftensmad hjemmefra.

Da Thomas kom hjem, lavede hun manden færdig, og vi kunne for engangs skyld spise tidligt. Leander mistede hurtigt tålmodigheden, så Thomas og ham strøg i bad, efter dem fulgte pigerne. Det begyndte at sne herinde, så Farmor og Farfar fløj ud af døren, så de kunne slippe for det værste kørevejr – det lykkedes ikke helt.

Leander blev puttet tidligt, vi hyggede om pigerne i sofaen, inden Thomas puttede dem.

Da alle 3 sov, fik Thomas og jeg ryddet op til rengøring i morgen, lavet medicin til dagen, ordnet vasketøj, inden sengen kaldte.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 110 - kemokaos