Dag 148 - lørdagssum og ny sonde

Dag 149 – vi føler os mega seje

Leander fik antihistamin til natten, for at vi måske kunne undgå han hev sin sonde op, og blev for irriteret af sin ødelagte hud.

Det betød at han ikke rigtig meldte sig i løbet af natten, så jeg rendte frem og tilbage nogle gange. Jeg endte med at supplere ham, hvilet resulterede i at han vågnede omkring kl. 4, fordi han havde kastet op.
Så Thomas måtte en tur under bruseren med ham. Da han var ordnet og klar, forsøgte jeg at amme, men det er svært. Især fordi den unge mand leverede i bleen af to omgange.
Det lykkedes mig at få han til at sove omkring kl. 5, men allerede 3 kvarter efter var han klar til leg igen.
Thomas tog tjansen, de så vist lidt Ramasjang, men han virkede træt. Så de kom retur til sengen, men det virkede ikke.
Josefine kom springende, og så var der fart på.
Kristine kom også, men hun var så træt, så hun gik retur. Men der er ikke nemt når Josefine skal skifte tøj/kostume i samme tempo som Leander tømmer hendes skab for bukser (det er i nå højde).
Vi fik morgenmad, Leander blev puttet, også hyggede vi med tøserne. Vi fik også talt om vores have planer, men det er så uoverskueligt når man jo hele tiden har hænderne fulde af børn (jaja vi har slev valgt, men alligevel).
Vi endte med at gå i haven, for legehuset skal flyttes for at gøre plads til trampolinen. Så det blev tømt, også fik vi hjælp af genboen til at flytte det.

img_7235

img_7236

Så fik vi spist frokost (tiden flyver jo afsted).
Og lige som vi var færdig kom vores redning, Bo og Louise.
Thomas, piger og Leander gik i haven, pigerne legede med Dicte, Louise fik Leander i armene og Thomas og Bo gik igang.
Jeg skal spare jer for den fulde arbejdsgang, men de har på 4 timer; taget fliser op, gravet gruset af, lagt det ud ved garagen, rettet af, lagt fliserne ud, fuget dem og sat legehuset på den nye plads.. målt ud til trampolinen, gravet hullet – der er virkelig meget jord, Samlet trampolinen og afprøvet den.

img_7213 img_7223

img_7229

Jeg smuttede i fakta, så vi endte med at spise hjemmelavet burger og pølser, som vi grillede. Og indtog, siddende på terrassen dem først middag udenfor i år. Vi håber der kommer endnu flere. (Og gerne sammen med 5 banden fra den anden side af vejen).
Da vi fik sendt familien hjem, med tak for hjælpen, og ikke mindst forkælelse – slik, buket og boller. Fik alle mand en tur under bruseren. Jeg puttede Leander og Thomas puttede pigerne.
Da de sov, fik vi ryddet op, lagt 6 maskinfulde tøj sammen, smurt madpakker og lavet medicin.
Vi melder udsolgt på sofaen, med Comedy Galla på Zulu.
Går imod den nye uge med oprejst pande, vi tror og håber på at kemougen kommer til at glide som den skal, så Thomas kan nyde sin tur til Island, og jeg kan finde ro med at med være “alene” hjemme.
Vi kan jo hoppe i trampolin – haha.
Er så taknemmelig for at vi har skabt os er netværk med så vidunderlige mennesker som Bo og Louise, de er altid så hjælpsomme, og ikke mindst skønt selskab. Tænk Louise underholdt Leander, så jeg også følte jeg bidrog til arbejdet.

img_7230

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 148 - lørdagssum og ny sonde