Dag 211 – hegn og Tantefamilie

Tidligt oppe smuttede Kristine og jeg i Bilka, så der er handlet til kommende pinse. Vi startede faktisk hos bageren, så der nu er nybagt rugbrød til frokosten.
Hjemme igen, fik vi morgenmad, Leander havde sovet en kort lur, så han meldte sig hurtigt på banen igen.
Derefter fik pigerne lov til at støvsuge i stuen og i gangen, og Kristine brugte derefter glasrens til den store guldmedalje. Jeg fik vandet og gødet mine blomster, det kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har gjort, så det var vist på tide.
Thomas er gået i haven, nu skal sidste etape af hegnet imod den ene nabo laves, så det kan sættes steg under det, og regnskabet kan laves.
Josefine skal til børnefødselsdag, så der blev pakket gave ind, og så passede det med at vi var klar til at gå.
Leander i sin barnevogn, det er lige for enden afvejen, dejligt.
Kristine blev hjemme sammen med Thomas.
Hjemme med en sovende Leander, gik jeg i køkkenet, også passede det med at Tante Eva, Søren og ungerne kom.
Søren og ungerne legede på trampolinen, imens jeg fik lavet frokost.
Da den var færdig og spist, blev der ryddet væk. Tante Eva og jeg hyggede indendøre, og drengene og børnene udenfor.
Thomas gik hen efter Josefine, og Albert, Søren og jeg lavede dej til vafler. Leander vågnede undervejs i den proces, Tabte Eva overtog for Søren, så han kunne hjælpe Thomas. Fantastisk med venner der altid er klar til at hoppe i arbejdstøjet for os.,
Der blev spist vafler, og hygget, inde forberedelserne til aftensmaden kunne starte, og leg og arbejde i haven kunne fortsætte.
Tante Eva og jeg gik en tur med de to små, og hjemme hyggede Tanten med Leander, imens jeg lavede aftensmad.
Lige inden vi skulle spise blev Albert skidt tilpas, og havde feber. Så spisningen blev noget anderledes, og da der var spist puttede jeg Leander, imens de andre ryddede af bordet.
De kørte hjem, så vi undgik mest mulig kontakt. Ærgerligt ovenpå en hyggelig dag, men ingen grund til chancer.
Thomas gik i haven, og blev færdig med hegnet. Jeg fik ryddet op, gjort rent og ikke mindst desinficeret.
Vi håber vi andre går fri, men puha. Som vi minder hinanden om hele tiden, vi skal lukke vores sociale liv ned, selvom det er rigtig svært.