Dag 195 – kemo, hegn og leg i haven

Vi fik pakket sammen, og kom ud af døren alle mand. Det vil sige jeg havde glemt mine nøgler i min fars bil, heldigvis var Thomas ikke kørt, så vi fandt en løsning.
Jeg fik afleveret pigerne, og vi fortsatte til kemo.
Men da man kun må forskyde kemoen med 2 timer, blev vi nød til at vente, der blev taget blodprøver, og vi fik talt med lægen. Hun mente ikke feberen kunne tilskrives kemoen, men alene. Fordi han havde noget i kroppen. Utroligt at se står så stejlt på det, man burde da anerkende det mønster som har været nu i 5 kemo-uger. Nå men det endte med at han blev koblet til, og fik sin kemo præcis to timer tidligere end givet dagen før.
Der blev charmet en sød pige, så det var en fest at sidde i stolen samtidig med hende.
Derefter gik vi på afdelingen efter noget medicin. Vi fik også talt med et andet forældrepar vi har lært at kende. Hyggeligt.
Derfra kørte vi ind forbi Thomas arbejde og fik frokost. Han faldt i søvn på vejen hjem, havde sådan håbet jeg kunne holde den gående. Det betød så at han ikke rigtig sov da vi kom hjem, så efter vi kom hjem var det noget frem og tilbage med barnevognen. Samtidig er jeg også ret udkørt, så vi er et kønt par.
Vi gik afsted efter pigerne, Kristine skulle have Marie med hjem, og i børnehaven gik de alle 3 igang med leg, imens jeg fik sludret med andre forældre, hjemme stødte hhv Thomas og morfar til.
Morfar fortsatte med hegnet, det begynder at lysne, Thomas tog sig af børnene, imens jeg smuttede afsted efter fisk på havnen, og rugbrød.
Da vi havde spist aftensmad, fik jeg puttet Leander, imens de 3 piger legede på trampolinen.
Marie blev hentet, og vores tøser puttet under stor protest.
Morfar og Thomas fortsatte med hegnet, jeg ryddet op, smurte madpakker og ordnede medicin.
Så er den dag gået, drømmer mig til lidt ekstra timer i døgnet, hold op hvor ville vi nå meget.