Dag 231 - flad

Dag 232 – Oldemors fødselsdag og ny sonde

img_5340 img_5341 img_2387 img_2391 img_2392

Vi skal afsted til oldemors 92 års fødselsdag, og Leander skal passes hos farmor og farfar.
Vi havde aftalt at vi skulle spise morgenmad hos farmor og farfar, men den plan blev hurtigt ændret.
Vi gik i bad, Leander fulgte med, han elsker det virkelig, efter en kort periode hvor han bestemt ikke var fan.
Kristine startede, og begge piger kom i tøjet. Da Leander sad under bruseren endte det med at han fik sat sig på sin slange til sonden, og plasteret sad løst, så sonden røg sig en tur, og vi kunne skyde en hvid pil efter morgenmad med farmor og farfar, for at veksle det med en tur på Rigshospitalet.
Vi fik pakket bilen, med både taske til pigerne da de skal have en overnatning på Lolland, der skulle legetøj med, og Leanders ting skal jo selvfølgelig også med.
Vi kom afsted, Leander faldt i søvn på turen ind, og fremme fik han lagt sin sonde. Vi havde talt om hvorvidt han skulle beroliger først, men jeg foretrækker at vi får lagt sonden uden beroligende eller narkose. Heldigvis havde det en rigtig god effekt at have Thomas med, så han blev ikke så ked af det og urolig som han tidligere har været.
Vi fortsatte turen imod Lolland, det er virkelig en lang vej når man har rundet Rigshospitalet først.
Der var ret meget brok fra bagsædet, og Leander havde jeg forventet var faldet i søvn på turen, men nej.
Det betød også at tiden var knap i forhold til at nå at hygge lidt hos farmor og farfar. Så Leander blev afleveret, og tøserne fik tisset af og en nybagt kanelsnegl i hånden, inden vi fortsatte til fødselsdag.
Fremme lige i rette tid, var der hygge med familien og overhovedet. Tænk at være så heldig at kunne samle over 40 mennesker til sin 92 års fødselsdag, også var der endda nogle der var nød til at melde afbud.
Vi fik hilst på mange, og også en del der følger vores rejse igennem bloggen.
Vi blev mindet om hvor forkert vores situation den er, og hvor meget vi savner at vi kunne have Leander med. Hvilket menneske bliver han mon i sociale sammenhænge? Han har jo ikke lært det siden han var helt lille, eller at være med ud og handle, det er jo noget vi andre tager for givet, men for ham vil der jo åbne sig en helt ny verden, det bliver spændende hvordan han tager imod den.
Vi fik lækker mad, hyggede med pigerne – vi legede med plusplus og gik en tur på stranden i lidt tvivlsomt sommervejr.
Vi kørte derfra, hjem til farmor og farfar. Leander havde hygget sig, næsten ikke opdaget at vi ikke var der. For ham er det jo en befrielse at komme et nyt sted hen, hvor han oplever nye ting, og andre regler. Man bliver ret meget forkælet, og forkælet på en anden måde end derhjemme, men det nyder vi jo heldigvis også godt af.
Vi hyggede alle sammen, pigerne fik lov til at blive indtil mormor og morfar kunne hente, da pigerne skal i cirkus i morgen.
Vi pakkede Leander i bilen, og han faldt i søvn inden vi ramte motorvejen.
Hjemme blev han puttet, og Thomas og jeg gik omkuld på sofaen.
Leander står ret tidligt op, faktisk samtidig med fuglene, så er man ret træt, når man rammer efter børnenes sovetid.
En dejlig dag, hvor vi i den grad fik hygget om pigerne, men i lige så høj grad fik vi fejret min farmor.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 231 - flad