Dag 67 – Mosters pige

Leander, Josefine og jeg stod op kl. 6, vi fik lavet de boller jeg lavede dejen til igår, Josefine fik morgenmad, og Leander sin medicin. Så fik jeg givet Leander medicin, tænk sig alligevel hvor meget han skal have, dette lille mennesker, har allerede fået mere medicin, end jeg har fået. Og jeg er alligevel 33 år. Det skal man nok ikke tænke så meget på.

Kl. 6.35 gik vi alle 3 ovenpå for at vække Kristine og Thomas. Josefine udstyret med et grydelåg og en ske, for det er jo den helt rigtige måde at vågne på. Jeg er ikke sikker på Kristine er af sammen mening. Hun var ihvertfald ikke klar til at stå op, selvom der var nybagte boller.

Da alle mand var oppe, fik vi morgenmad, også var det ellers igang med at gøre sig klar. Selvom jeg syntes vi var i rigtig god tur, endte det alligevel med at vi kom ud af døren i sidste øjeblik. Thomas tog på arbejdet, og jeg afleverede pigerne. Leander faldt i søvn inden vi var gået ud af døren. Kristine og jeg gik til skole, og Josefine cyklede. Kristine kom i det øjeblik at det ringede ind, vi skal have strammet op i morgen, så hun ikke kommer for sent. Det er der jo ingen der bryder sig om.

Josefine derimod er jo en drøm, hun har al den tid i verden der skal til, og en stor fortælle lyst. Inden vi tog af sted ville hun absolut ikke i børnehave, men da Kristine var afleveret, så elskede hun sin børnehave, og råbte yes da hun fik besked på at vi var på vej derhen.

Da vi ramte børnehavens parkeringsplads, vågnede Leander. Det havde jeg ikke lige kalkuleret med, så afleveringen blev noget mere hektisk end ønsket.

Leander og jeg skyndte os hjem, han var ikke tilfreds med tempoet. Da vi var hjemme, var det en varm ung mand jeg tog op, temperatur 38,1 – så kan man bekymre sig om det. Jeg tror det er tænder, men det er jo svært at vide. Samtidig er hans mave ikke rigtig tilbage på rette kurs, på torsdag må jeg lige få en status fra sygeplejerske/læge.

Han var noget urolig, og det er som om at medicinen sætter ind i kroppen nu, det er jo noget forsinket. Hvilket giver mening, men hold op hvor er det hårdt. Hans lunte er ikke så lang, og han bliver hurtig træt igen. Så han blev puttet, men han sov kun 30 min, så kunne jeg heldigvis få ham til at sove videre i mine arme.

Det er så hyggeligt, men altså man får jo ikke lavet noget. Moster Mette kom, og idet han hørte hendes stemme vågnede han op. Karoline ville heller ikke rigtig sove videre, så der var dømt fætter/kusine hygge, altså det er mest Leander der er betaget, og ikke Karoline. Det skal nok komme, det er jeg sikker på.

Vi gik ovenpå for at skifte ble etc., det passede med at Morfar kom i det samme, det er Leanders helt. Så han var meget begejstret.

Vi gik i køkkenet og gjorde klar til frokost, Leander var i hopla, fik en bolle at gnave lidt i. Jeg fik lavet medicin, og Karoline vågnede op igen. Hun var ikke rigtig tilfreds med at sidde i skåstolen, eller også var det fordi jeg lige larmede lidt for meget. På et tidspunkt var der sympati-gråd, det bliver jeg aldrig rigtig fan af.

Morfar tog Leander, og de dikkede Karoline, imens jeg kunne spise lidt mad. Karoline blev puttet, og derefter fulgte Leander. Det vil sige han var noget længere om det. Med begge unger puttet, skulle vi rigtig søster-hygge, vi fik snakket barselpapirer, Morfar fik arbejdet. Det var en kort fornøjelse, så var de begge to vågne igen. Moster Mette kunne skynde sig ud med Karoline, så hun kunne sove videre. Det kunne jeg godt glemme med Leander.

Vi fik i stedet for lokket Morfar til at køre os hen efter vores bil, der har været på værksted. Moster Mette gik hen til skolen for at hente Kristine, derefter hentede de Josefine. Tænk at jeg er så heldig at min søster ville hente vores piger, det gør altså en forskel, at der er tid til at snakke med personalet, og ikke bare må hente ungerne i en stor forvirring, og ikke mindst med enormt tidspres.

Da alle mand var i hus, så satte vi os i køkkenet, hvor der blev indtaget en bolle og drukket en kop the. Morfar var kørt afsted til et møde, så det var Leander og alle pigerne. Josefine har svømmedag, så Thomas kom og hentede hende.

Imens nussede Kristine om Karoline. Hun kan slet ikke holde fingrene fra hende. Josefine var lidt sur over hun ikke var vågen da hun kom hjem, men Moster Mette mente Karoline nok skulle være vågen når hun kom hjem igen.

Det var hun, så lykken var gjort.

Mormor har lavet aftensmad til os, så vi skal blot forberede den. Men det kan også være et stort arbejde, så det endte med at vi alligevel brugte 45 min, før vi kunne sætte os til bordet. Josefine var utilfreds med menuen, så hun spiste havregryn med mælk. Vi andre nød den lækre mad.

Leander var rigtig træt, hvilket er forståeligt, når man ikke har sovet siden kl. 14. Så jeg gik op for at putte ham. Da han var puttet, blev pigerne sendt op for at tage nattøj på. Thomas puttede pigerne, jeg ordnede køkkenet færdigt.

Derefter var der dømt Moster hygge med Karoline, hun skulle lige opdage hun ikke sad hos sin kedelige mor, men første gang hun smilede til Moster, var jeg solgt. Mage til smil skal man lede længe efter. Det er jo kun 3 gang jeg ser hende, og nu er hun altså 6 uger. Det er alt for lidt, men i vores kaos, så er der ikke overskud til mere. Føler mig så heldig at være blevet Moster, større bliver det vist ikke – altså ud over at være blevet mor.

I går lige lidt billede-spam