Dag 123 – Putteri på sofaen

 

Thomas stod op med Leander, vores nætter er så opslidende, så det at få en lille pause er så rar.
Vi stod op, og vi spiste morgenmad sammen alle 5, det sker ellers sjældent.
Med Thomas ud af døren, fik vi gjort os færdig. Vi havde rigtig god tid, så der blev ordnet vasketøj, tømt og fyldt opvaskemaskine, og i det hele taget nusset.
Da pigerne blev bedt om at gøre sig klar, rullede lavinen. Josefine protesterede, og skulle overhovedet ikke med. Så min tidsplan skred, og vi kom – no suprise for sent ud af døren.
Vi ankom i klassen idet klokken tingede ind. For nogen er det måske ok, men Kristine syntes det er svært. Fuld forståeligt, må simpelthen stramme op.

Josefine var glad og tilfreds med st blive afleveret. Pernille var gået med fra skolen, så hun holdt øje med den unge mand imens jeg var inde.

Leander sov på turen hjem, og hjemme kunne jeg læse lidt i min bog.

Jeg fik besøg af en gartner, da kommunen har beskåret ret kraftigt, så vores have nu er fuld eksponeret. Undervejs i gennemgang og ideer, vågnede Leander. Der blev tegnet, og vi fik mange muligheder op at vende.
Til sidst blev det for koldt, så vi endte i stuen. Med ham ude af døren, kan jeg så gå og glæde mig til vi skal igang derude. Hvis vi dog bare havde tiden og uanede hænder, kunne vi jo selv løse den opgave.

Jeg lavede pande/klat-kager, men det ville den unge mand ikke rigtig have. Så legede vi lidt. Men han er utilfreds, så det endte med jeg lavede frokost til han, det hittede heller ikke rigtigt.

Så jeg puttede han, også det var en kort fornøjelse, jeg tog ham ind og vi puttede på sofaen. Det endte med at lykkedes ham at sove videre på brystet af mig. Det bliver altid ved med at være hyggeligt.
Bliver så forelsket i min lille mand, selvom det er så hårdt og opslidende, så er han simpelthen min egen supermand, kan slet ikke få nok.

Med ham oppe igen, legede vi lidt mere, Morfar var kaldt tidligt hjem, da jeg ikke vidste om Thomas og Josefine tog til svømning. Det endte de med ikke at gøre, så vi havde lige pludselig alle hjemme.

Thomas og jeg skyndte os at lave aftensmad, Morfar gik tur med Leander og pigerne slappede af i stuen.
Da aftensmaden var forberedt gik Thomas udenfor for at læsse på traileren, og jeg smuttede ind til naboen, og fik en aftale om vores fælles hæk. Så nu har vi en hæk mere der skal op – det bliver så fedt når det er gjort, men det kræver tid og overskud. Så sidder der læsere derude, der gerne vil hjælpe os, så giv lyd.
Jeg vil nemlig gerne have lukket haven helt til, så jeg ikke risikere at Leander løber ud af den, når først han kan komme rundt.

Med maden på bordet stødte min fætter til, han har taget medicin med hjem til os fra Rigshospitalet, så nu kunne vi slippe for turen derind.

Da alle havde spist, fik børnene bad, og jeg fik puttet dem alle 3. Derefter smurte jeg madpakker og ordnet medicin, Morfar har ordnet køkkenet.

Vi faldt om på sofaen, kroppen begynder at kunne mærke at Leander er rigtig tung at rende rundt med, selvom det jo ikke er meget han har taget på. (Måske rammer vi 9 kg i næste uge), så mangler centimeteren bare.