Dag 209 – SIV-huset og fiskehandleren

Vi fik sendt Thomas og Morfar ud af døren, tiden flyver ret hurtigt fra os, så vi halser noget efter. Jeg har heldigvis lidt svært ved at skelne imellem vores morgener, når jeg er så langt bagud med bloggen😭
Hjemme igen lagde jeg mig et øjeblik, inden Leander var klar. Vi pakkede os sammen og kørte til SIV-huset.
Alle var ude og lege, så det gjorde vi også. Leander fik en cykeltur bagpå en af de store piger, han sad rigtig og tronede, så skønt at se.
Da det var tid at gå ind og synge, var den unge mand også rigtig sulten, så det var ikke meget tålmodighed han havde til sang. Jeg havde ikke taget mad med til ham, det skal jeg vist sørge for i fremtiden. Der blev serveret rugbrød med alt muligt forskelligt pålæg, men det passede ikke Herren, så i stedet for blev han tvær, og ville ammes men kunne ikke finde ro til det.
Vi fandt lidt “naturligt slim” frem, det var virkelig sjovt, men nok mest mig der syntes det. Det skal helt sikkert prøves igen, og hvis jeg putter lidt frugtfarve i så er jeg sikker på den er hjemme. (Naturligt slim = kartoffelmel og vand).
Det endte med at jeg kørte hjem med en tvær Leander, og han faldt i søvn nærmest i det jeg startede bilen. Hjemme fik han en ordentlig portion kartoffelmos med bearnaisesovs, og det gled ned med velbehag. Jeg kunne glemme at få ham til at sover, så da keg havde forsøgt i 30 min, endte jeg med st tage træningstøjet på, og sætte ham i løbejoggeren.
Han er til dato den hårdeste træner jeg har haft, tænk jeg løb 7 km, og han sov efter 2. Men målet blev nået, Leander sov, og jeg løb.
Vi fortsatte til skolen, hvor Kristine blev hentet. Det endte med hun tog med Eleonora hjem, og vi fortsatte efter Josefine. Hun var absolut ikke samarbejdsvillig, hold op hvor hun tudede hele vejen hjem. Hjemme fik begge børn lidt at spise.
Thomas har Mega travlt med et projekt, og jeg har ikke helt hjernekapacitet til at tænke aftensmad, vi endte med at få morfar til at smutte forbi fiskehandleren på vej hjem, så vi kunne få rugbrød til aftensmad. Luksus.
Morfar legede med børnene, jeg fik talt med Thomas, så det endte med han kunne nå at spise aftensmad med os. Så dejligt.
Da der var spist, tog Thomas børnene i bad, imens jeg ryddede væk efter aftensmaden. Morfar kørte hjem, da der var ved at være ro i lejeren. Josefine var noget utilfreds med at Morfar kørte.
Thomas satte sig til at arbejde, og jeg gik kold på sofaen. Da Thomas var færdige med arbejdet (færdig bliver han nok ikke), kørte han i Bilka efter rugbrød, og for det ikke skal være løgn smurte han madpakker.
Den var midnat før vi kom i seng, og jeg blev mindet om hvor fantastisk min mand er, i sær når jeg er helt nede.
Hvis I tror jeg ikke passer bloggen fordi vi har så meget andet for, er det ikke derfor, det er faktisk fordi mit overskud er helt væk. Jeg kæmper for at komme igennem dagen, med fortsat oprejst pande.