Dag 269 - Asnæs og Sommerland Sjælland

Dag 270 – Nykøbing Sjælland og Sommerland Sjælland

img_5771 img_5773 img_5767 img_5768

img_8450 img_8456 img_8462 img_8464 img_8466

Onsdag 2/8

Oppe var der morgenmad, og vi blev enige om at vi nok skulle sætte fut under fødderne, så vi ikke skulle komme for sent ud af døren, og da vi Leander har fået en flåt/tæge på ryggen, vil vi gerne finde et apotek/Matas hvor vi kan købe en tægetang, så vi hurtigst muligt kan få den af.
Det endte med at vi pakkede sammen og kørte til Nykøbing Sjælland, men tiden løber jo hurtigt, så fremme var der liv i gaden, og vi ville gerne finde et sted at spise frokost (da vejret jo er til at sidde udenfor). Det lykkedes os at finde et hotel med en skøn gårdhave, hvor der faktisk ikke rigtig var nogle mennesker – og slet ikke børn.
Der var en sandkasse, så der var dømt underholdning til børnene.
Vi fik bestilt maden, og så kom der en musiker der skulle underholde. Så hyggeligt, så der sad vi sammen med mormor og morfar, og spise frokost sammen som en udadtil helt almindelig familie. Og ser man bort fra at Leander stod på hovedet ud over sandkassen, så var der ingen dramatik, men kun ren nydelse.
Folk omkring os er slet ikke klar over hvor heldige de er, for hold op hvor følte vi os priviligeret at vi kunne få denne oplevelse sammen.
Leander var træt, så til sidst fik jeg han til at sove i klapvognen, det passede med at det begyndte at regne. Så vi skyndte os hjem ad, løbende i regnen, med ophold under markiser og andet. Vi fik sat børnene i bilen også kørte vi hjemad.
Hjemme lykkedes det at få Leander til at sove videre i klapvognen, og da vejret igen viste sig fra den gode side, var der dømt sol og hygge i haven.
Josefine spurgte om vi ikke kunne tage til Sommerland Sjælland igen, og ret hurtigt fik vi mobiliseret os, pakket madpakker og gjorde os klar.
Og da der er mange åbne arealer, ikke så mange mennesker (grundet vejret), ja så fik Leander også lov til at komme med på tur.
Fremme blev mormor, Thomas og pigerne sat af ved badelandet. Leander blev sat i bæreselen, og Morfar og jeg gik ud i verden. Vi besøgte kaninøen, så på skildpadder, rutchetur i Western by, og ikke mindst et besøg hos geder, høns med kyllinger, kalkuner, heste. Leander var begejstret, og vidunderligt at opleve ham ude i den virkelige verden, beskyttet af mig siddende I bæreselen.
En del af tiden foregik i regnvejr under paraplyen, men det var bare så skønt at være ude.
Man bliver mindet om vores begrænsninger, men samtidig så lykkelig for de oplevelser vi som familie trods alt får.
Vi blev ringet op af familien i badeland, at nu var de altså færdige, det var koldt og se var sultne. Så vi slog følge med hinanden, og gik samlet afsted efter et spot hvor aftensmaden kunne indtages.
Fantastisk at sidde i det blå, med kun lidt overskyet og indtage en lækker aftensmad, igen fremtryllet af min mor (hvis bare jeg bliver halvt så god som hende, så lover det godt), pigerne var en tur på kaninøen, og ellers nød vi blot omgivelserne. Vi gik imod udgangen, hvor der blev leget på en stor legeplads, inden parken lukkede.
Der var lidt miskommunikation imellem Thomas, Mormor og Morfar, så de brugte ret langtid på at kigge på andre børn der legede, ikke lige planen.
Da vi kørte derfra, kørte vi forbi Burgeehjørnet, der laver gammeldagsis med kæmpe kugler. Leander fik charmeret nogle piger, og vi fik alle en lækker (stor) is.
Hjemme blev børnene puttet, og vi fladede ud på sofaen, vi tanker energi til dagen i morgen, hvor Leander skal MR scannes. Fasten er det jeg frygter allermest, heldigvis er han glad for brystet, så er det trods alt kun 4 timer i stedet for 6 timers faste.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 269 - Asnæs og Sommerland Sjælland